SundhedtilstandenKøbenhavn_1911

76

Paa begge Indstillinger svarede den samlede Magistrat, at den ikke mente

0 for Tiden at kunne fremme Sagen.

Sundhedskommissionen har en Centralstation og et fast Desintektionskorps til sin Disposition, om end til Huse i en privat Ejendom, men den raader ikke over nogetsomhelst Ovnmateriel. Ifølge oprindelig Overenskomst med Københavns Ho­ spitalsvæsen skulde al Ovndesinfektion for Kommunen foregaa paa de til Byens Ho­ spitaler knyttede Desinfektionsovne og saaledes, at Desinfektionen foregaar paa det Hospital, paa hvilket den paagældende Sygdom behandles. Imidlertid førte Hensigts- mæssigheds Hensyn (stigende Arbejde — forøgede Alstande — Tids- og Bekostnings­ besparelse) ret hurligt og ganske stiltiende til, at al Ovndesinlektion udførtes udeluk­ kende paa Blegdamshospitalets Desinfektionsanstalt i Nørre Allé. En Ordning, der saaledes mere beror paa Hævd end paa en ved Forhandling og Overenskomst hvi­ lende Aftale. Forholdet er da dette, at Sundhedskommissionen er henvist til at lade al Ovndesinfektion udføre paa Blegdamshospitalet og af dettes Mandskab, uden at have nogensomhelst Indflydelse paa Desinfektionens Udførelse eller Art, endsige Kontrol dermed. Der fremkommer derved den Besynderlighed, at Sundhedskommissionen, paa hvem Ansvaret for Desinfektionen ifølge Loven hviler, ikke selv kan kontrollere dens Udførelse. I dette Sammenhæng maa ogsaa fremhæves, at Ovnmaterialet paa Blegdams­ hospitalets Desinfektionsanstalt paa visse Punkter er mangelfuldt. Medens der fore­ findes en fortræffelig Dampdesinfektionsovn af Geneste Herscher Typen, raader An­ stalten kun til Desinfektion med Formalin over et saakaldt Formalinkammer, der tilmed er for lille, arbejder for langsomt og for lidet betryggende og ingenlunde er tidssvarende, særlig i Forhold til den stærke Udvikling i Desinfektionstekniken, der har frembragt saadanne Forbedringer som Vacuum-Formalinovnen. En betydelig Del af de Effekter, der. vil kunne desinficeres i Formalindamp uden i ringeste Maade at beskadiges, maa henvises til Behandling i Dampovnen, hvorved de udsættes for en ofte betydelig Værdiforringelse. Dertil kommer yderligere, at den Omstændighed, at den offentlige Desintek- tiori er knyttet til Blegdamshospitalet, let kan medføre Kollisioner med den Hospi­ talet stillede Opgave, og Magistratens 2. Afdeling har da ogsaa — foranlediget ved en Klage fra Hospitalet over en paa Anstalten udført Desinfektion for Kopper (variolæ) — udtrykkelig forbeholdt sig ved given Lejlighed at forandre eller endog helt at opsige denne Ordning. Det er derfor ganske naturligt, at de, der har Ledelsen af og Tilsynet med Kommunens Desinfektionsvæsen, føler sig noget utrygge, navnlig efter at Tuberku­ loselovene og Epidemiloven af 10. Maj 1915 har udvidet Rammerne for den offent­ lige Desinfektion. Spørgsmaalet om Afhjælpning af disse omtalte Forhold ved Centralisering af al kommunal Desinfektion i en særlig Bygning — altsaa en Desinfektionsanstalt for Sundhedskommissionen — har flere Gange været fremme i S. K .’s Forhandlinger, ligesom der jævnlig har været ført mundtlig Forhandling med Medlemmer af Magi­ straten om Nødvendigheden af og Muligheden for Bevilling til en saadan Anstalt, men uden at der hidtil har vist sig Udsigt til, at Sagen paa paagældende Tidspunkt kunde vinde Fremme. Epidemiloven af 10. Maj 1915 samt et Andragende fra Tuberkulosestationerne i København om Massedesinfektion af Vasketøj fra disses tuberkuløse Patienter (se Lov om Statsstøtte til tuberkuløses Sygehandling § 11 d.), inden dette sendes til Vaskerierne, gjorde imidlertid Spørgsmaalet saa brændende, at Sundhedskommissionen