SundhedtilstandenKøbenhavn_1909-10

59 stadfæste Bestemmelser, hvorefter Sundhedskommissionerne fritages for at paasé Overholdelsen af Regulativ ets sundhedsmæssige Bestemmelser. Og da en saadan Deling af Tilsynet synes at frembyde praktiske Fordele, er der fra Stadslægens Side fremsat Forslag til fornøden Ændring af Sundhedsved­ tægten i Overensstemmelse hermed. Men ogsaa efter en saadan Tvedeling af Tilsynet forudsættes det, at der finder et Samarbejde Sted mellem Sundhedskommission og Fabrikstilsyn, dels ved gensidige Meddelelser om lejlighedsvis iagttagne Overtrædelser henholdsvis af Regu­ lativ eller Vedtægt, dels ved Anmeldelse om, naar et Bageri (ved at antage eller ophøre at bruge fremmed Medhjælp) overgaar fra Sundhedsvæsenets Kontrol til Fabrikstilsynets eller omvendt. Med Brødtransport og Brødudsalg vedbliver Sundhedskommissionen at føre Tilsyn som hidtil. Saavel under en stedfunden Revision af Politivedtægten, som senere under Behandlingen af Sundhedsvedtægten, er der fra forskellig Side rejst en Bevægelse for at faa indført Forbud mod Spytning paa Fortove. Hvorvel det, saavel fra sanitært som fra æstetisk Synspunkt, kun kunde anses for en betydelig Vinding, om den gængse Uvane at spytte paa alfar Vej kunde udryddes, er det dog tvivlsomt, om man allerede nu bør skride til et saa- dant Forbud. Praktisk talt gælder Spørgsmaalet vel væsentligst kun Lungetuberkulosen og har faaet Aktualitet under den systematiske Kamp mod denne Sygdom; Patienter med Difteri, Lungebetændelse og andre akute Infektionssygdomme færdes i Alminde­ lighed ikke ude i det smittefarligste Stadium; Opspyttet fra Patienter med Svælg­ katar, kronisk Broncliialkatar, Lungeemfysem etc. kan ikke antages at rumme nogen Smittefare. Den faktisk tilstedeværende Mulighed for, at Smitte kan overføres ved indtørret Opspyt, vilde kun delvis blive afværget ved. et Forbud mod at spytte paa Fortovet; antagelig vilde et saadant Forbud medføre, at der spyttedes saa meget mere paa Kørebanen, hvorfra Støvet ligesaavel hvirvles o p ; i en Del af de asfalterede Hovedgader er Personfærdselen paa Kørebanen tilmed ikke væsentlig mindre end paa Fortovet. Et almindeligt Forbud mod at spytte paa alfar Vej kan ikke begrænses til visse Patienter, men maatte omfatte al Spytning. Af de Personer, som have denne Uvane, eller som paa Grund af Sygdom ere nødte til at spytte, vilde kun et lille Mindretal være forsynet med Spytteglas; Paabud om at spytte i Rendestene eller Nedløbsbrønde vilde uden Tvivl vise sig illusorisk; ikke heller kan man ret vel tænke sig Spyttebakker opstillet paa alfar Vej i tilstrækkelig Mængde; FJertallet af dem, der spytte, maatte vel nærmest være henvist til at optage det ophostede eller opspyttede i deres Lommetørklæde, en Udvej, om hvis Hensigtsmæssighed der kan disputeres. Men den væsentligste Indvending, der kan rejses mod et Forbud som det foreslaaede — og vel den væsentligste Grund til, at et saadant Forbud saavidt vides ikke er udstedt i nogen større By i Europa — er dog den, at deti Praksis vilde vise sig overmaade vanskeligt at gennemføre, at Overtrædelser afForbudet kun ganske undtagelsesvis vilde kunne ventes paatalte. Hvor meget man end kan sympatisere med Tanken om, at syge Personer,