SundhedtilstandenKøbenhavn_1899

39

§ BO var efterkommet i Løbet af de 1887 nærmest følgende Aar, saaledes er Tilstanden i det væsent­ lige endnu. Siden er der aarlig af Sundhedspolitiet, og hvor der har været Anledning dertil af Sundheds­ kommissionens Dyrlæge, foretaget Eftersyn af Staldene, og paa enkelte mindre væsentlige Forhold nær har de trufne Bestemmelser vist sig at være overholdte. Mulig der i enkelte Stalde endnu kunde være Anledning til yderligere at indskrænke Kreaturantallet med en eller et Par enkelte Køer, men hertil ind­ skrænker sig da ogsaa, hvad man paa dette Omraade med Billighed kan fordre. I samtlige Stalde, mulig med Undtagelse af enkelte (4) Kreaturhandlerstalde paa Vesterbro, fodres udelukkende med Bærme, Halm og Hø. Dette Foder foranlediger, at Køernes Udtømmelser ere meget rigelige, vandede og tyndtflydende, hvilket i Forbindelse med det varme, dampende Bærmefoder giver en høj Grad af fugtig Luft, der bidrager væsentlig til, at de Stalden nærmest boende Mennesker Tøle sig generede af Kostald- og navnlig Bærmelugten, uden at man dog hverken kan antage, at denne eller hin i og for sig kan være skadelig for den menneskelige Sundhed. Selvfølgelig bliver denne Lugt mere intensiv, koncentreret jo mindre Ventilation, der findes i Staldene, medens en vidtgaaende Ventilation som dog af Hensyn til Køernes Sundhed bør holdes indenfor visse Grænser — vil foranledige, at Lugten bliver ringere, mindre generende. Mulig der ogsaa paa dette Punkt kan søges gennemført endnu enkelte Forbedringer. Som det af hoslagte Fortegnelse vil ses, er Kreaturstaldenes og Kreaturernes Antal falden meget betydelig i de sidste 30 Aar, og siden 1887, da Sundhedsvedtægtens Bestemmelser traadte i Kraft, er Staldenes Antal gaaet ned fra 75 til 28 og Kreaturernes fra 1717 til 558 (•/,0 1900). A f de endnu reste­ rende 28 Stalde ere 4 Handelsstalde, beregnede til 75 Køer, hvilke imidlertid kun ere opstaldede der en kort lid af Aaret, hvorfor der i Virkeligheden i Gjeblikket kun er opstaldet ca. 500 Køer i København. De fleste Køer holdes af de endnu tilbageværende Brændevinsbrændere og Spritfabrikker og udelukkende af Hensyn til Afsætningen af den ved Spritfabrikationen producerede Bærme. Hvis man nu ad en eller anden Vej foranledigede, at der i København kun blev holdt Kreaturer i Handelsstaldene, og disse vil man vel næppe forbyde, saa vilde Følgen blive, at alt Kohold blev forlagt udenfor København, men saa nær Byen som mulig af Hensyn til Transporten ud med Bærmen og ind med Mælken. Selv om man nu fra enkelte Synspunkter vilde arne det for heldigt at komme af med Staldene, saa er det min Overbevisning, at den derved mulig opnaaede Nytte ikke vil staa i Forhold til den Skade, der kan for- anlediges ved, at alle disse Stalde flyttes ud i Stadens nærmeste Omgivelser, hvor der ikke findes mindste Kontrol med Staldene, disses Renlighedsforhold o. s. v. saaledes, at man vil blive udsat for her til Staden at faa en Mængde Mælk tilført, med hvis Tilblivelse vi ikke have den mindste Indsigt. I denne For­ bindelse skal jeg dog anføre, at der mulig var Anledning til fremtidig at stille den Fordring til de lier- »ærende Kohold, at der maanedlig skal præsteres Sundhedsattest fra en Dyrlæge for, at samtlige Køer ere sunde. Dette vil næppe støde paa store Vanskeligheder, naar henses til, at enkelte Kohold her i Staden allerede af egen fri Villie selv have undergivet sig en saadan Kontrol. I Henhold til det saaledes anførte forekommer det mig, at der ikke er Anledning til at søge Koholdene fjernede her fra Staden, medens der i forskellige ovenfor antydede Retninger mulig nok vil .ære Grund til at skærpe de alt gældende Bestemmelser for Kohold. Skrivelse fra 1. Kredslæge , dat. 28. November 1900. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt det af sanitære Hensyn er ønskeligt, at alt Kohold fjernes fra Københavns Grund, komme formentlig følgende Momenter i Betragtning. Selvfølgelig ere Ko­ stalde i en stor By i og for sig en sanitær Ulæmpe; Stanken fra Gødning og Urin, Transporten af Gød­ ning gennem Gaderne, Staldenes Beliggenhed i snevre Gaarde mellem høje Huse, som give ringe Adgang for Lys og Luft, stemme kun lidet med de Fordringer, som bør stilles til Renlighedstilstanden i en Stor­ stad. Kostaldenes Fjernelse fra Byen vilde da ogsaa utvivlsomt være at betragte som et Fremskridt, saa- fremt Koholdet ikke var knyttet til en Fabriksdrift, som ser sin Fordel i en Masseproduktion af Mælk. Saalænge denne foregaar inde i Byen, er den til en vis Grad under offentlig Kontrol; det bliver muligt at ioreskrive den visse Betingelser og at skride ind, naar de ikke overholdes. Forlægges derimod Koholdene og med dem Brændevinsbrænderierne udenfor Byens Grændse, er der ganske vist en vis Sand­ synlighed for, at Staldene bliver lysere og rummeligere, men Kontrollen bliver vanskeligere. Medens man nu, naar en smitsom Sygdom udbredes med Mælken, kan finde, hvorfra den kommer, advares imod Faren og træffe Forholdsregler for at standse den, vil man staa magtesløs eller uforstaaende overfor Syg­ domstilfælde, som spredes i Gaderne fra Mælkevogne eller fra smaa Udsalgssteder, som forhandle Mælk af forskellig og skiftende Oprindelse. De Sygdomme, hvis Udbredelse ved Mælk især maa befrygtes, ere Tuberkulose, Difteri, Skar­ lagensfeber og tyfoid Feber. Med Hensyn til den førstnævnte er en skarp Dyrlægekontrol nogenlunde betiyggende, og en saadan vilde overfor store Besætninger formentlig lige saa vel kunne opnaas under landlige Forhold som i Byen. Skarlagensfeber og Difteri udbredes uden Tvivl hyppig ved Mælk, men de ere nutildags altid tilstede i store Byer og udbrede sig desuden saa hurtig ved personlig Smitte, at