SundhedtilstandenKøbenhavn_1899

de nyindlemmede Bydele 109 p. M.,) med 2015 Dødsfald o: 5.3 p. M., (for den indre By 4.6 p. M., for den ydre Del af den gamle By 5.5 p. 3/., for de nyindlemmede Bydele 5.7 p. M.) Paa hvert 1000 Indlæggere faldt:

Døde af

Anmeldte Tilfælde

epidemiske Sygdomme

af epidemiske

alle Dødsaarsager

Sygdomme

tilsammen

(Tab. 5 Nr. 1—23.) (Tab. 2 Nr. 1 -1 5 .)

I 6.0 19.o 11.3 I 8.0 16 0 19.5

111 io5 97 IOI 120 I30

I. Gamle Bys ældre D e l.............................. II. Gamle Bys yngre Del............................... III. Gammelholm................................................ IV . St. Annæ Øster Kvarter........................ V. St. Annæ Vester Kvarter...................... V I. Kristianshavn................................................

3-7 4.9 1.2 3-2 5-i 5-4

114

4.6

17.5

Den tidligere Bys indre Del.................................

107 142 I I I

11.2 13.9 17.5 2 3 s 19.7 18.4

VII. Voldkvarteret ............................................. VIII. Østerbro........................................................ IX. Blegdamskvarteret..................................... X . Nørrebro........................................................ X I. Blaagaardskvarteret.................................. X II. Vesterbro......................................................

2.3 5-° 5-7 6.7 6.5 6.7

S4

10O 120

112

17.2

Den tidligere Bys ydre D e l................................

5-5

122

15.1 19.4

X III. Valbv............................................................... X IV . Brønshøj........................................................

5-° 6.3

99

17.6

Nyindlemmede Bydele.............................................

109

5-7

Hele B yen ............................................... 17.4 Forholdet mellem den epidemiske Morbiditet (beregnet efter Anmeldelserne) og Mortalitetskvotienten for de epidemiske Sygdomme varierer som det ses ret betyde­ ligt i de forskellige Bydele. Ialt døde i Aarets Løb 6786 Personer, hvad der giver en Dødelighedskvotient af 17.81 p. M., eller, naar 172 i Byen døde men andensteds hjemmehørende Personer fradrages, (6614 døde) 17.36 pro Mille. Dødelighedskvotienten afviger altsaa ikke væsentlig fra de nærmest forud- gaaende Aars Kvotienter. Fordelingen af Dødsfaldene paa Aarets Maaneder viser et ikke stærkt udtalt Foraarsmaksimum (Influenza, Bronchopneumoni, Morbilli) og et endnu mindre fremtrædende Efteraarsmaksimum (Cholerine, Tussis convulsiva). 113 5.3

Jan. Febr Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Oktb Nvbr. Dcbr. Aaret

Døde

1880-1899 gennemsnitl. 1900................................ 1901................................

S61 5i5 575 552 556 517 517 53i 496 470 481 555 6325 597 579 719 5°7 576 464 489 491 477 433 436 501 6269

578 572 658 624 580 520 568 610 632 497 464 483 6786 En Sammenligning mellem de forskellige Aldersklassers relative Dødelighed udviser for Aaret 1901 nærmest Gennemsnitsforhold i Modsætning til det foregaaende Aar 1900, da den spæde Barnealder afgav et usædvanlig ringe Kontingent til Døde­ ligheden. Denne Tilvækst i Dødelighed skyldes for en væsentlig Del epidemisk Op­ træden af Mæslinger, Kighoste og navnlig Kolerine. Alene disse 3 Sygdomme med­ førte i Alderen 0—1 Aar 327 Dødsfald flere end det foregaaende Aar (i Alderen 1— 15 Aar 135 Dødsfald og ialt 486 Dødsfald flere i 1901 end i 1900).