SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

iiaret 1889 udmærkede sig ved en overordenlig stor epidemisk Sygelighed. Siden 1879 har kun et enkelt Aar frembudt en større relativ Sygelighed, og det samlede Antal Tilfælde, der ere anmeldte af Lægerne, er i 1889 naaet op til 58376 et Tal der, som nedenstaaende Tabel viser, er næsten 30 °/0 større end det gennem­ snitlige aarlige Tal for hele 1.2 Aars Perioden: 41386, og næsten 20 % større end det højeste Tal for noget enkelt Aar, nemlig 47238 i 1879. Aarets store Sygeligehed skyldes væsenligst den betydelige Epidemi af Influenza i Aarets sidste Maaned. Men ogsaa Cholerine og typlioid Feber have begge havt stor Udbredelse særligt ved Aarets Midte, og endelig er der af Diphtheritis anmeldt et overordenligt stort Antal Tilfælde, det største i de sidste 27 Aar.

1879 højeste Antal epid. Tilf. p. m.

1885 laveste Antal epid. Tilf. p. m.

G jennem snit a f

1889

12 ,\ar 1877-1888

3 Aar 1877-1879

3 Aar 1880-1882

3 Aar 1883-1885

3 Aar 1886-1888

Aarene ...........................

Alle anmeldte Sygdoms­ tilfælde ..........................

44309 50942 51556 .54889 50424 55144 47499 66336

Anmeldte Tilfælde af epidemiske Sygdomme 37030 41979 41094 45439 41386 47238 36775 58376 Paa 1000 Beboerefaldt af epidemiske Sygdomme 164 169 148 153 159 203 129 189 Antages Folkemængden i Henhold til Tællingen i 1890 ved Midten af 1889 at have været 308,600, indtraf der 189 Tilfælde af epidemiske Sygdomme for hvert 1000 Indbyggere, altsaa betydelig liere end Gjennemsnitstallet for 1877—88: 159, men dog en Del færre end for det mest hjemsøgte Aar af Perioden 1877—88: nemlig 203 i 1879. Derimod har Dødeligheden ikke været særdeles stor; naar de Byen uved­ kommende Personer, der navnlig fra omliggende Kommuner direkte indlægges paa Hospitalerne, holdes ude af Beregning, har Dødeligheden endog været noget mindre end i de nærmest foregaaende Aar., Tabel 6 giver en samlet Oversigt over de i Aarets Løb anmeldte Tilfælde af epidemiske Sygdomme, fordelte efter Alder og Kjøn, efter deres Optræden i de enkelte Kvarterer. Tab. 2 og 5 A og B give lignende Oversigter over Dødsfaldene, medens Tab. 7 viser Dødelighedens Forhold i de enkelte Kvarterer sammenlignet med den levende Befolknings Fordeling efter Aldersklasser. Enkelte Sygdomme, der have havt større Betydning, ville nærmere blive omtalt i det følgende, medens der iøvrigt henvises til de angivne Tabeller. Skjøndt Skarlagensfeberen (Scarlatina) viser en kjendelig Nedgang i Tilfældenes Antal i Modsætning til de nærmest foregaaende Aar, er den dog endnu i 1889 fore­ kommet med saa stor Hyppighed, at man næppe er berettiget til at antage, at Enden