SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

12 Af de ovenstaaende tabellariske Opgørelser sammenholdt med Mortalitetslisten (Tab. 1 og Tab. 3) fremgaar det, at den betydelige Nedgang i Dødelighed kommer alle Aldersklasser til Gode. Sammenholdes Dødsfaldene i Aldersklassen nnder 1 Aar med Antallet af levendefødte, viser ogsaa den derved fremkomne Kvotient sig reduceret omtrent i samme Forhold. — For de sidste 20 Aars vedkommende viser det sig, at Antallet af Døde i 1 . Leveaar er gaaet ned fra c. 21 procent af de Levendefødte til 16.60 p. Ot. Tages de uægtefødte Børn for sig, viser der sig her en endnu større Nedgang, idet der somdet ses af nedenstaaende tabellariske Oversigt i Tiaaret 1877—86 i første Leveaar døde 35.70 af hvert Hundrede udenfor Ægteskab fødte levende Børn, i Tiaaret 1887—96 28.41 % og i Aaret 1896 kun 23.02%.

Levendefødte

Døde i første Leveaar

Do. i °/0 af Levendefødte

ægtefødte uægtefødte

Ialt

ægtefødte uægtefødte

Ialt

ægtefødte uægtefødte Ialt

1877—1886 76259 18244

94503 13166

6514 19680

35.70 20.83

17.26

1887— 1896 82092 21288 103380 13683

6049 19682

16.61

28.41 19.04

1896

2320

7885

10205 1160

584

1694

14.71

23.02 16.60

Til Sammenligning med Forholdene her i Staden findes i nedenstaaende Tabel en Sammenstilling af Fødsel- og Dødelighedskvotienterne for en Kække større Byer i Europa, for største Delen hentede fra „Annual Summary of births , deaths and* causes of death in London and other great towns 1896“ publiceret af „Kegistrar General“. Da de fremkomme længe forinden de respektive Byers Aarsberetninger foreligge, tør det formodes at Grundlaget tilvejebringes ved Opsummering af de paa­ gældende Lokaliteters Ugeberetninger, og da disse nødvendigvis maa undergaa senere Kevision og Korrektion, ville de paa Basis deraf fundne Kvotienter ikke altid stemme med den endelige Aarsopgørelse, og de anførte Tal maa derfor vistnok tages med noget Forbehold.

Af 1000 lndby ggere

Af 1000 Indbyggere

Stæder

Stæder

fødtes døde

fødtes døde

- p ■ i aris...........................................

København ................................................. Stockholm........................................... • E d in b u r g ................................................. A m s te r d am ........................................... H am b o r g ................................................. . . . ................................. London ...................................................... B r y s s e l...................................................... Christiania................................................. Rotterdam................................................. Dresden...................................................... Turin...................................... . . . • -Berlin

30.o 16.5

23 3 19 0

26.3 16.8 R om ...................................... 27.3 16.9 G la s g o w ................................................ 17.4 W i e n ................................................ 34.5 17.5 M iinchen................................................. 27.o 17.9 Prag........................................................... 30.2 18.2 D ub lin ...................................... . . 30.i

24.2

19.1

33.8 20.4 30.o 22.3

36.i

23.2

31.3 24.7

30.i

24.9

25.2 18.2 Breslau .

................................

34 7 25.i

18.3 Buda-P esth ......................................

34.i*)

25.4 27.9 30.9 38.9

37.o 18.6 Triest . . . . . . . . .

30 9 33.i

32.7 21.7

18.9 19.0

St. Petersborg...................................... Moskow . ...........................

Paa Hospitalerne i København døde ialt 1946 Individer, o: 34.5 % af det samlede Antal Dødsfald. Paa Epidemihospitalerne indtraf 146 Dødsfald (mod henholdsvis 370, 300, 364, 420 og 190 i de nærmest forudgaaende Aar); paa Kommunehospitalet døde 776 paa Frederiks Hospital 247, paa Fødsels- og Plejestiftelsen 38 (deraf 34 spæde Børn), paa St. Johannes Stiftelsen 309, paa vestre Hospital 1 , paa Garnisonssyge-

*) 1895.