SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

Skarlagensfeber (Scarlatina). Siden September—Oktober Maaned 1890 har den maanedlige Sygelighed været nogenlunde jævnt aftagende. Fra 252 Tilfælde i Oktober 1890 var den i Midten af 1892 naaet ned til under 50; efter en mindre Stigning i dette Aars sidste Maaneder fortsattes den nedadgaaende Bevægelse noget svagere ind i Aaret 1893 indtil Marts Maaned (66 Tilfælde). Fra dette Tidspunkt steg Antallet af Sygdomstilfælde atter; allerede i Juli tydede Tilvæksten paa, at man stod ved Be­ gyndelsen af en ny epidemisk Periode, og fra September Maaned (252 Tilfælde) viste Sygdommen en saa betydelig Udbredelse (2129 Tilfælde i sidste Kvartal), at det samlede Antal Tilfælde for hele Aaret naaede op til 3346. Et saa stort Tal er ikke iagttaget i noget af de sidste 30 Aar; nærmest staar Aarene 1890 med 2071, 1888 med. 2018, 1879 med 1968 og 1865 med 2268 Tilfælde. Efter det sidstnævnte Aar er Stadens Folketal imidlertid fordoblet. Tages Hensyn hertil, vil det ses, at Sygeligheden i Virkeligheden har været langt større i Aaret 1865, der har 13.8 p. m. Syge, medens 1893 kun har 9.9 p. m. Intet af de mellemliggende Aar har dog havt saa stor en relativ Sygelighed som 1893. Kun tre Aar nærmede sig dertil, nemlig: 1879 med 8.5 — 1871 med 8.6— 1870 med 8.9 pro mille. Sygdommen medførte i Aaret 1893 ialt 112 Døds­ fald o: 3.3 °/0 af de Syge. Den tilsvarende Dødskvotient for Aaret 1865 var 13.9, for 1870 10.3, for 1871 13.3, for 1879 6.7. Ondartet Halssyge (Diphtheritis) og Strubehoste (Croup). Siden Aaret 1890 er Antallet af Sygdomstilfælde af Difteri gaaet ned fra 4418 til 3622 i 1892. I det sidst forløbne Aar (1893) er det yderligere aftaget til 3135. Ogsaa Dødsfaldenes Antal er vedblivende i Nedgang. Fra 518 Dødsfald i 1891 er Tallet i 1893 gaaet ned til 322, og af disse angik ikke mindre end 46 udenbys Personer, der fra omliggende Kommuner vare indlagte paa Hospitaler paa Stadens Grund. For hele Perioden 1885 1893, i hvilken Difterien har hersket epidemisk, stiller Forholdet sig med Hensyn til den relative Sygelighed og Dødelighed — alle udenbys bosatte medregnede — saaledes: 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893. Tyfoid Feber (Febris typhoidea). Antallet af Sygdomstilfælde udgjorde 255. A f disse vare 11 fra Garnisonen og 10 fra Havnen og Rheden. Sygdommens Udbredelse er altsaa vedblivende aftagende siden 1889, i hvilket Aar Tallet naaede op til 904. Dødeligheden i 1893 var 9.8 %• Mæslinger (Morbilli). De anmeldte Tilfælde — ialt 1274 — indtraf fornemmelig i Aarets første Halvdel, aftagende fra c. 300 i Januar til c. 100 i Juni. Dødsfaldenes Antal var 13. Influenza. Fra det foregaaende Aar tog 1893 en mindre Epidemi i Arv. I de to sidste Maaneder af 1892 var Sygdommen efter en flere Maaneder varende Remission i tiltagende Udbredelse. Antallet af Syge var henholdsvis c. 531 og 696. Denne Stigning fortsattes ind i 1893, i Februar naaede det op til 1811 Tilfælde, men faldt saa ret hurtigt i de følgende Maaneder. I August var der kun 37, men alt i November antog Sygdommen en større Udbredelse (520 Tilfælde), hvorefter der i December Maaned kom ikke mindre end 6297 Tilfælde. For hele Aaret 1893 blev Antallet 11725. I Sammenligning med de foregaaende Aar var Dødeligheden Syge af Diphtheri %o af Befolkningen Døde af Diphtheri °/0 af Syge 3.5 6.3 8.3 9.8 11.2 13.9 12.6 10.9 8.6 16.4 15.6 14.5 11.5 11.5 11.8 12.6 11.5 11.1