StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Skibsafgifter. Kolonialvarehandelen.

4 6

med 22—48 # pr. Læst i udenrigsk Fart. Mellem Provins og Provins i Danmark (fraregnet København) og mellem Stift og Stift i Norge betaltes ingen Lastepenge. — Ved Fd. 24. Novbr. 1802 paalagdes Fyrafgift. En hel anden Art af Skibsafgifter vare de ved Lovbestem­ melser af 1796 og senere Aar fastsatte, der hvilede paa Køb og Salg af Skibe fra eller til Udlandet. Disse havde dels en finan­ siel Karakter, dels det Formaal at værne om dansk Skibsbyggeri, der jo maatte betale Told af de Materialier, Værfterne selv skulde bruge, dels endelig havde de til Øjemed at hæmme For­ mindskelsen af den danske Handelsflaades Bestand. Toldloven omhandlede ikke Kolonialhandelen, men om denne fremkom kort efter særlige Forordninger til Supplering af de alt bestaaende. Saaledes fastsatte Fd. af 3. Maj 1797 mindre Told for de fremmede Varer, der ankom til St. Groix med indenlandske og fra indenlandske Havne udgaaede Skibe, end for dem, der ankom fra fremmede Havne. Indenlandske eller én Gang frigjorte (fortoldede) Varer skulde indgaa frit til Vest­ indien. Sukkere, der ankom hertil fra de dansk-vestindiske Øer, skulde betale mindre Told, end naar de ankom fra det øvrige Amerika; for Rom fastsattes en særlig Afgift, alle andre Varer, der ankom hertil fra Vestindien — ligesom ogsaa fra Guinea — behandledes som andre fremmede Varer. De Præmier, som hidtil vare udlovede for Udførselen af raffinerede Sukkere og Siruper, bortfaldt. For Handelen paa Ostindien bestemtes bl. a. i Fd. af 16. Juni 1797, at de kongelige Undersaatter maatte udrede Skibe til Handelen paa Ostindien saavel fra fremmede som fra danske i og udenfor Evropa beliggende Havne, naar de efter fornøden Ansøgning havde faaet Pas dertil. Alle paa denne Maade her­ til ankomne ostindiske Varer skulde lo s s e s i K ø b e n h a v n og offentlig forhandles til den Højstbydende, herfra kun undtaget deVarer, Skibets Redere havde tilladt Skibets Betjente at med­ tage „i Føring“ ; af disse og enkelte andre Grupper af Varer fandt Taxation Sted, og Avktion kunde spares. Derimod var det asiatiske Kompagni alene berettiget til at indføre kinesiske Varer fra „Kina og andre Steder i Ostindien“ til indenrigs-