StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Overformynderiets Tab ved Fd. 5. Januar 1813.

595

fulde og elementære Maade, Overformynderens Bogholderi blev ført paa, og Magistraten stod derfor temmelig hjælpeløs overfor den hele Forvaltning af de Umyndiges Midler. Som Følge deraf bestemtes d e t, at Udlaan m. v. fremtidig kun skulde ske efter Magistratens R esolution , ingen Udgift foregaa uden efter Magi­ stratens Udgiftsordre, og Bogholderiet forandres til dobbelt italiensk Bogholderi. Administrationsudgifterne bleve paalagte de indestaaende Midler med 3 pCt. af R en ten, og de ansloges til for Frem tiden, incl. Overformynderhonoraret, at ville udgøre 4,260 Rbdl. aarlig. Ved Siden af de almindelige Administrationsmangler var der imidlertid en Række andre Forhold at ordne. Forordningen af 5. Januar 1813 havde bevirket, at Overformynderiet havde lidt et betydeligt Tab. De Kapitaler, der vare indsatte, skulde jo omskrives i Henhold til det Tidspunkt, da de vare modtagne, men eftersom de tidt vare udlaante paa et senere Tidspunkt end Indsætningen, f. Ex. ved deres Anbringelse i andre Panter eller paa Grund af Ejerskifte af den Ejendom, hvori de vare prioriterede, maatte Overformynderiets Udestaaende gennem­ snitlig omskrives til et ringere Beløb, end de indsatte Kapitaler skulde omskrives til. Efter Modtagelsestidernes Omskrivnings­ forhold havde Myndlingene 2,598,871 Rbdl. S. V. tilgode i Over­ formynderiet, men dettes Debitorer skyldte kun, efter Pantsæ t­ ningstidernes Omskrivningsforhold, 2,426,522 Rbdl. S. V., saa at der altsaa var et rent og skært Underskud paa 172,349 Rbdl. S. V ., d. v. s. V 15 af Kapitalerne manglede. For at raade Bod herpaa, fandt Magistraten det rimeligt, at Staten skulde betale Deficitet, da den jo egentlig var Ophavsmand dertil, og det dog fremfor A lt ikke burde gaa ud over de Umyndige, men Rege­ ringen mente, at der var Mange, som havde lidt Tab ved F o i- ordningen af 1813, og som vare ligesaa uskyldige deri som de Um yndige, og at man derfor, hvis Staten traadte t il, udsatte sig for at faa Anmodninger om lignende Støtte i massevis andet- stedsfra. Det besluttedes derfor, at Overformynderikapitalerne selv skulde lide Tabet. Ikke saaledes, at den enkelte Myndling skulde bære de Tab, der ved Udlaan at hans Midler vare faldne paa hans Part, men saaledes at alle Beløb, der ved Omskriv- 38*