StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Magistratens Regnskabsbetjente.

593

og havde da ogsaa maattet give Afkald paa eventuelt at søge Pension (jfr. Fd. 4. August 1788), nu ejede Enken (der som ugift havde været Kammerjomfru hos Caroline Mathilde) aldeles Intet og fik derfor den ovennævnte Hjælp, hvad der forsaavidt syntes vel fortjent, som Manden havde været Medlem af Magi­ straten i 40 Aar, først 10 Aar uden Gage, saa en Tid lang med en Gage af 500 D. C. og dernæst i Løbet af en Menneskealder rykkende op til 1,600 D. C., for hvilken Løn han beklædte Posten som Borgemester i København, medens han gratis var Medlem af Fattigdirektionen og administrerende Direktør for Frederiks Hospital. Han døde ganske forarmet1). Hvad der i pekuniær Henseende kunde have været af al­ vorlig Betydning for Magistratsmedlemmerne, var Ansvaret for de underordnede Embedsmænd. Uredelighed i Embedsførelse, navnlig i Form af Kassebesvigelser, var ikke helt ualmindelig. Naar da Vedkommende ikke bagefter kunde skaffe Pengene til­ veje, idet hans og Kautionistens Bo ikke vare fuldt solvente, skulde Magistraten egentlig staa til Ansvar for det Manglende. Saa strængt gik det nu imidlertid ikke til; men en større Be- svigelse i det foregaaende Aarhundredes Slutning (hvorved Vægter- og Renovationskassernes endelige Tab blev 5 å 6,000 D. C.) gav Anledning til, at da Tabet skulde afskrives — hvor­ ved Magistraten fritoges for at betale, fordi den formentlig havde haft Grund til at anse den Paagældende for en hæderlig Mand — bestem tes det sam tidig, at Staden Københavns offentlige Kasser maatte nyde samme Fortrin for deres Fordringer hos Regnskabsbetjentene og disses Kautionister som Kongens Kasse for de kongelige Regnskabsførere og Oppebørselsbetjente2). Til yderligere Sikkerhed tog man gærne velstaaende Mænd til Oppe­ børselsbetjente o. 1. Da derfor den tidligere Oldermand for Rodemestrene gik af ved Nytaar 1811, fik Grosserer Leisnei denne Stilling, der var lønnet med 500 D. G. faste og 30 å 40 D. C. usikre Indtægter, fordi han var en Mand, der kunde stille

1 \ TT . . . » ) K a n c - T Ä u g u sT 1 8 10- 2) do. H Februar 1809. Rubin: 1807-14. 31 Juli

38