StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Sammenstød mellem Magistraten og Rentekammeret.

581.

og paa Grund af forsinkede Afleveringer af Vurderingsforret­ ninger samt ved andre sammenstødende Omstændigheder, var den hele Skatteopkrævning forskudt saaledes, at Magistraten maatte opkræve for tre Kvartaler paa én Gang. Rentekammeret fandt selvfølgelig en saadan Fremgangsmaade yderst uheldig, og da Magistraten ikke kunde bringes til at erkende sin Uret, forestilledes Sagen for Kongen, der gennem Rentekammeret lod Magistraten tilkendegive Kongens Misfornøjelse over, at den ved utidige og ugrundede Indvendinger havde foraarsaget skade­ lige Forsinkelser, der bleve til stort Besvær for Skatteyderne (Resol. af 2. Septbr. 1808). Da gik Magistraten ud af sit gode Skind. Ganske imod Skik og Brug tilsendte den Kongen direkte en „Forestilling“ (af 19. Septbr. 1808), hvori den anførte hele den Række af Undskyldningsgrunde, den mente kunde diskul- pere den, deriblandt ogsaa at det egentlige Arbejde paahvilede Stadskonduktør og Rodemestre, og at Magistraten, der ogsaa havde Stiftsam tmands- og Amtmandsforretninger, ikke kunde tage Del i Beregninger o. 1., men kun have det overordnede Tilsyn. Da den ikke var sig bevidst — hedder det i Skrivelsen — i dette eller noget andet Tilfælde i sin hele Embedsførelse at have forsømt eller tilsidesat, meget mindre overtraadt nogen af sine Pligter, „har det været o s lig e s a a uventet som højst smerteligt at vorde tilkendegivet Deres Majestæts Misfornøjelse over P ligtforsømm else“. Uden Majestætens Tillid til dens Em­ bedsførelse, kan Magistraten ikke paatage sig at handle „med den Autoritet og Kraft, som Embedets Vigtighed og dets mange forskellige Forretninger fordre“. Derfor har Sagens Udfald „dybt saaret“ Magistraten, der slutter med at haabe, at Kongen, efter nu at have faaet Sagen og dens Bilag direkte forelagte, „vil anse os og vort Forhold i denne Sag fra et fordelagtigere Synspunkt end den, hvori vi have Anledning til at tro, at Sagen har været Deres Majestæt allerunderdanigst forestillet“. Dette util­ slørede Angreb paa Rentekammeret og dets Forestillinger og hele Skrivelsens ejendommelige Form indbragte kun Magistraten en ny og meget alvorlig Tilrettevisning fra Kongen (i Skr. til Magistraten af 27. Septbr.). Det hedder i Svaret, at Kongen ikke har villet nægte at modtage Magistratens direkte Fore