StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

576 Jødernes egne Emancipationsbestræbelser. Den literære Jødefejde.

værkere. Ved milde Gaver, ogsaa til ikke-jødiske Formaal, lagde Jøderne deres Ønske om at komme i Fællesskab med den øvrige Nation for Dagen. (I Aaret 1815 gav saaledes det jødiske Repræsentantskab i Anledning af Kongeparrets Kroning det efter Datidens Forhold overordentlig betydelige Reløb af 40,000 Rbdl. S. V. til Oprettelse af 5 Senge med fri Kur og Pleje paa det kongelige Frederiks Hospital). Men man stod haardt imod fra alle Sider, Lavene, Embedsstanden, Sædvaner og Love lagde dem alle Hindringer i Vejen, og Reaktionen ude­ fra, i Forbindelse med selve den jødiske Reaktion og Obsku- rantisme, gjorde de Mænds Arbejde vanskeligt, der vilde skaffe Frihed og Lighed for Jøderne tilveje. Spørgsmaalet om Jøderne gav sig et literært og et stats­ retligt Udslag. I førstnævnteHenseende førte det til den be­ kendte literære Jødefejde, der udbrød i 1813 i Anledning af Th. Thaarups Oversættelse af Buchholtz’ „Moses og Jesus“ (ud­ kommet i Tyskland 1803). Hvor barokt og barnagtigt end Buchholtz’ Skrift var, vakte det dog ved sin ufordulgte Hen­ sigt, at samle saameget Had mod Jøderne som muligt, megen Opsigt, og affødte en omfattende Pjece- og Bladliteratur. Blandt det bedste, der fremkom, var Nathansons første literære Arbejde, den anonyme Forerindring til Lueder, der kort og klart giver en værdifuld Oversigt over Landets økonomiske H istorie i Krigs- aarene (for at bevise, at ikke Jøderne, men de almindelige politiske og finansielle Forhold havde Skyld i de økonomiske Ulykker). Paa Jødernes Side stod endel „Gammelliberale“, der ogsaa i den foregaaende Tid havde benyttet enhver Lejlighed til at fremhæve Jødernes Bestræbelser for egen Oplysning og national Ligestillethed, og ved Slutningen af Fejden traadte endog Jens Baggesen i Skranken for dem. Det mest notable Navn blandt Modstanderne var den kongelige Konfessionarius B a sth o lm 1). A t Fejden vakte uhyre Opsigt og var saa om­ fattende, beviser dog ikke absolut, at Sagen havde dybe Rødder. Thi dels var man jo i det Hele stærkt literært interesseret paa hin Tid, dels indeholdt en Polemik af den Art en saadan R ig­ J) Se om den literære Jødefejde: Chr. V. Chr i st ensens Fremstilling i „Museum“ for 1890.