StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Andre borgerlige Erhverv. 35 Dampskibsbetjening er opført som „Maskinister og Fyrbødere“ i nyere Folketællinger, er det i og for sig forstaaeligt, at Sømands­ standen var forholdsvis talrigere repræsenteret i Hovedstaden da end nu, allerede af den Grund, at man brugte flere Søfolk i Datidens Sejlads, ligesom Forholdenes Natur ogsaa har med­ ført, at et Erhverv som Fiskeri efterhaanden maa spille en stadig mindre Rolle — nu en forsvindende — i Byens Erhvervsliv. Samtlige øvrige Tal for Datidens borgerlige Erhverv kan ikke sammenlignes i Enkeltheder med Nutidens. Der mangler ikke blot Sondring mellem Forsørgere og Forsørgede, men og­ saa mellem Hovedpersoner og Medhjælpere, det er dernæst ikke godt at vide, hvilke „Fabrikanter“ der ere udsondrede, hvorfor Møllere ikke tages som Industridrivende, eller hvor den store Daglejergruppe skal henføres. Kun saa meget kan ses, at det samlede Tal for, hvad vi nu kalde Hovedpersoner og Med­ hjælpere i „Handel og Omsætning“ og i „Haandværk og Indu­ stri“, indbefattet begge Gruppers Daglejere og indbefattet Hu­ struer og Børn, i 1801 udgjorde 47,594 eller 47 pCt. af Befolk­ ningen, men i 1890 udgjorde 216,238 eller 69 pCt. af Befolkningen. Den sociale Betyduing af, at disse Grupper saalecles ere en halv Gang saa talrigt repræsenterede i Hovedstadens Befolkning nu som da, behøver ikke paany at fremdrages. Men hvilken Betydning havde de borgerlige Erhvervsgrupper for Datidens København? Gjorde de København til en stor Handels- og Søfartsby? Eller til et industrielt Midtpunkt? Hvad var, kort sagt, København i økonomi sk Henseende ved Aarhundredets Begyndelse ?

3*