StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14
Anvendelsen af Presseforordningen af 1799.
546
Det Nyttige og det Skønne trivedes altsaa under Krigen,, dyrkedes og sam lede Interesse om sig. Selvfølgelig maatte dog Enhver, der tænkte paa Andet end at klare det daglige Livs Fornødenheder, i første Række være optaget af, hvordan Lan det skulde komme vel fra den usalige Krig, men nogen offentlig Debat om politiske Forhold, ydre eller indre, lod sig ikke føre, den offentlige Interesse blev med Magt tvunget bort fra Syssel sættelse med Statens højeste Formaal og Realisationen af dem, det offentlige Liv bragtes ind i en Gænge, der efterhaanden gjorde et helt Slægtled forholdsløs overfor Varetagelsen af Landets Styrelse og af Nationens Livsinteresser. Vejen hertil banedes i Krigens Aar, dels under Paaberaabelse af Krigstidens Medfør, mest i Følge med den Reaktion, der i stedse fastere og mere bevidste Former afløste de liberale Tendenser hinsides det nye Aarhundrede. Presseforordningen af 27. September 1799 kunde, som foran omtalt, være taalelig for Offentligheden i en frisindet Regerings Haand, men kunde ogsaa under en stigende Reaktion ved sine haarde Straffebestemmelser anvendes til at skræmme Almen heden fra enhver fri Diskussion om offentlige Anliggender. Og i denne Retning gik Benyttelsen af den ligefra Aarhundredets Begyndelse, ligesom den allerede før Krigen var bleven yderligere skærpet ved Forbudet mod i Bladene at meddele Rygter om almindelige eller offentlige Foranstaltninger og ved Befalingen om at standse Forhandlingen af enhver Tidende og ethvert Pg. 325): „Herlige, dyrekøbte Planker skæres itu, for i en Kiste at jorde saa mangt et Afskum af det menneskelige Køn“. Men da Kurvekisterne vare indførte, og en anset, patriotisk Kvinde, Maria Smith, Datter af Etatsraad de Goninck, var bleven begravet i en Kurvekiste, endda udenfor Byen, blev han fuldkommen extatisk. Gode Mennesker ville f'aa Erstatning „hisset, hvor Eders nærværende Legemers skønneste og ædleste Dele ved en raskere Flugt vorde forenede med Eders udøde lige Aand“. Denne raskere Flugt fremkommer ved Kurvekisten. „Tan ken om at kunne v.aagne op i Graven taber derved noget af sin Skrækkelighed. De ædl er e Legemets Dele synes ogsaa lettere igennem den mere aabne Vidjekiste at kunne naa deres Bestemmelse, og denne Begravelsesmaade maa saaledes tillige være dem kær, der tro, at hine Dele ikke strax følge med Aanden, men fra Legemet først engang i Tiden skulle vorde afsondrede“. (Penia. VI. Pg. 105).
Made with FlippingBook