StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Privatskuespil. Theatre.

543

end i det rent Æstetiske — , men foreløbig kunde man dog være fuldt begejstret for den ene af Parterne uden at forkætre den anden, og det forrige Aarhundredes literære Autoriteter fungerede endnu, medens de nye vandt deres første Sporer (Rahbek — G. Molbech o. fl.). Ikke mindre stærk var Interessen for Theatret. Selv Krigen og Krigsaarene afbrød ikke det private Komedjespil, Klubbernes og Selskabernes Forestillinger, Privattheatrene i rige H jem 1). Til de offentlige Theaterforestillinger reves man om Billetterne, og der manglede ikke Planer til at skaffe forøget Lejlighed til offentligt Skuespil. Saaledes ansøgte Kammerherre, Baron Wedel- Jarlsberg, der havde Bevilling til, at det under hans Beskyttelse staaende Skuespillerselskab for Københavns Vedkommende maatte opføre Skuespil i Sommermaanederne Juni, Juli og August, da det kongelige Theater var lukket, om Laan til Oprettelse af et Theater paa Hjørnet af Amaliegade og St. Annæ Plads. Ejeren af den dér beliggende Ejendom vilde sælge den for 27,000 Daler Species (108,000 Kr.) eller, efter Kursen i Be­ gyndelsen af 1812, ca. 200,000 D. G. De fornødne Indretninger vilde koste 50,000 D. G., saa Theatret vilde staa i ca. 250,000 D. G., hvoraf Wedel-Jarlsberg søgte at faa de 160,000 D. C. tillaans af Staten mod første Prioritet i Ejendommen og 6 pCt. aarlig Rente og AMrag (hvoraf de 4 pCt. Rente). Begæringen blev imidlertid afslaaet, da Sikkerheden ansaaes for ubetryggende, thi man mente, at Ejendommen vilde dels gaa ned i Pris, saasnart den nuværende høje Kurs faldt, dels tabe og ikke vinde i Værdi *) Det minder næsten om den romerske Kejsertid, naar man læser om, hvorledes Justitiarius og Medlem af den norske interimistiske Regerings­ kommission Enevold de Falsen midt under de alvorligste Forviklinger, hvor han indtog den mest ansvarsfulde Post, lod opføre sine Stykker paa det nye dramatiske Selskabs Privattheater i Christiania og selv „høstede stadig Bifald som en talentfuld Dyrker af den dramatiske Kunst“, Anstrængt over Evne af sit Embedsarbejde bukkede han under for det periodiske Tungsind, han i Aaringer havde lidt af; „om Afte­ nen 16. Novbr. 1808 forlod han det dramatiske Selskabs Theater, og næste Morgen opskylledes hans afsjælede Legeme af Christianiafjordens Bølger.“ (Biografisk Lexikon. V. Pg. 64 ff.). Jfr. Daae. Det gamle Christiania. Pg. 316—17.