StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14
Københavns Omsætning med Udlandet 1809—10. 497 gøre Noget 0111 disse Forhold var jo som Regel forbudt, og de Opgivelser, der afgaves til Kongen om Handelen, beroede væsentligst kun paa et endog temmeligt løst Skøn. For ikke at fordybe os i formange lidet betydende Tal skulle vi da kun af disse Data nævne de officielle Indberetninger, der foreligge for Aaret 1811 fra Generaltoldkammeret om Københavns Omsæt ning i Aaret 1809—10 og om Kolonialvarebeholdningerne i sidstnævnte Aar, der, som nævnt, var Hovedstadens bedste Handelsaar under Krigen. Værdien af de fra fremmede Steder i det sidste Kvartal af Aaret 1809 ankomne Varer opgjordes til 3,028,637 D. C., af de udførte til 1,564,359. De tilsvarende Tal for første Kvartal af 1810 ere 3,411,088 og 868,494 D. C. I og for sig ere disse Tal naturligvis ikke væsentligt bedre end de i forrige Bog (jfr. ovenfor Pg. 431) anførte for hele Riget; kun er det af Interesse at se, at i det samme Kvartal, hvor Københavns Ind- og Ud førsel opgives til 3,0 og 1,6 Mill., opgives hele den danske Stats Ind- og Udførsel til henholdsvis 10,1 og 4,6 Mill. Man anslog altsaa Københavns Omsætning paa dette Tidspunkt til omtrent en Tredjedel af hele Rigets1). I hvor høj Grad Københavns Handel var dominerende, sammenlignet med den øvrige Del af det egentlige Danmark, viser sig særlig paa Kolonialvareomraadet^ Den Kolonialvare afgift, der paalagdes ifølge Forordningen af 27. Oktober 1810, opgjordes for hele det egentlige Danmark til ialt 1,526,842 D. G., hvoraf 1,280,210 for København, Resten for det øvrige Land. I København fandtes altsaa, som alt tidligere nævnt, ca. 84 pCt. eller over 5 A, i det øvrige Land ca. 16 pCt. eller knapt x/6 af samtlige Kolonialvarer. Hvilke Kolonialvaremængder, der, fortoldede og ufortoldede, vare lagrede i København paa hin Tid — tilbragte af Ameri kanere, gennem Kaprerier, Smuglerier etc. — vil fremgaa af omstaaende Oversigt2) :
9 Gejieraltoldk. Indberetning af 26. Septbr. og 31. Oktbr. 1810. 2) do. do. af 18. Decbr. 1810 og 9. Januar 1811. Rubin: 1807-14. 32
Made with FlippingBook