StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Brød og Brødkorn. 483 sig i Stand til at forsyne Bagerne mecl Rug før næste Indhøst- ning, at Brødet indtil videre skulde bages af én Del Rug, én Del Hvede og én Del Byg — et Blandingskornsbrød, man ansaa for bedre end det Rugbrød, der brugtesx). Senere var der ingen stor Mangel paa Brødkorn, og naar Udførselen af bagt Brød gennem Stadens Porte forbødes i Marts 1812 — et For­ bud, der i Juli 1812 dog indskrænkedes til grovt Brød af Rug eller Blandingskorn, forsynet med Provideringskommissionens Mærke — hidrørte dette kun fra, at Bønderne under de øje­ blikkelige Kornpriser stod sig ved at købe Brød i Hovedstaden, bagt af billigere Korn, samtidig med at de solgte deres Korn paa Torvet til de stærkt stegne Priser. Det var dette, For­ budet vilde forhindre2). Hele Perioden igennem indkom der Ansøgninger fra Møllere og Bagere om Forhøjelse af Taxterne for Malning og Sigtning og for Bagning. Som Exempel paa Stigningen i Møllerpriserne kan nævnes, at medens en Td. Rug før 1807 maledes og sigtedes for 28 $ , sattes Taxten i Februar 1807 til 44 /3, i December 1808 til 50 /3, i Januar 1810 til 56 ¡i, i Marts 1811 til 1 D. G. o. s. fr. Paa samme Maade steg Bagerpengene fra Aar til andet; lægger man hertil For­ øgelsen i Taxten for Kornmaaling og endelig den uhyre For­ øgelse af selve Kornpriserne, er det intet Under, at Brødet stadig blev dyrere; en hel ny Bagertaxt for Bagning og Salg af Rugbrød fremkom ved Reskript af 24. December 1811. Men baade Sælgere og Købere vare stadig utilfredse; Stadens Borgere opkøbte selv udenfor Byen de ankommende Kornvarer, hvad de ved Skrivelse til Øvrigheden af 12. December 1812 advaredes imod, eftersom Korn, Smør, Flæsk og andre Fedevarer ikke af Bønderne maatte sælges paa Veje og Kroer udenfor Staden eller paa Gader eller Gæstgivergaarde i Staden, men kun paa Byens Axeltorv. Helt utaalelige bleve Forholdene i 1813, da i Efter- aaret en Td. Rug var steget til 20 Rbdl. og derover, og først efter Freden kom Reaktionen.

X) 1809. 2) Ø rsted s Erindringer IV, Pg. 105.

31*