StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Beholdninger af Fødevarer 1807. Provideringskonmiission.

477

de foranstaaende Beregninger, var en 14 å 15,000 Tdr., fandtes derimod kun 8 å 900 Tdr.; en Beholdning af denne Størrelse fandtes ogsaa ved senere Opgørelser (saasom Udgangen af Aaret 1810 og Udgangen af Aaret 1814). Men Opgivelserne over Tilførselen af Smør, der f. Ex. for hvert af Aarene 1808 og 1809 vise 14 å 15,000 Tdr. landværts og 8 å 9,000 Tdr. søværts Tilførsel, gøre det klart, at der i nogle af Aarene ikke har været Mangel paa denne Vare i Byen, trods stærke Klager over Smørprisernes Højde; men i andre Aar var det en sjælden Vare. Af Stenkul fandtes kun ca. 600 Læster, medens det normale aar- lige Forbrug var 8,000, af Brænde ca. 7,000 Favne mod et aar- ligt Forbrug af ca. 67,000 Favne. Medens der foreligger detaljerede Opgivelser over Forraadet af forskellige Fedevarer, haves derimod intet Materiale til Bestemmelse af Kød- og Kvægbeholdningerne. Den 12. August 1807 nedsattes en Provideringskommission for at tage under Overvejelse, hvordan København lettest og bedst kunde forsynes med Kød og Kornvarer. Men medens der jo ikke blev Tale om nogen Belejring af Byen, hvor der var Spørgsmaal om at udhungre den, var ikke dermed Ordningen af Stadens Providering forbi — tværtimod blev det en stadig Opgave under hele Krigen at sørge for saa regelmæssig Tilførsel, at Priserne ikke skulde løbe for højt til Vejrs, og den ubemid­ lede Befolkning derved lide Nød. Selvfølgelig havde de Hand­ lende allerede strax, da Belejringen nærmede sig, skruet Priserne til Vejrs trods Øvrighedens Advarsel derimod (Raadstueplakat af 19. August 1807), men det var først i de følgende Aar, at Prissvindelen for Alvor tog fat og krævede alvorlige Modfor­ holdsregler. Under 25. November 1807 nedsattes en Provideringskom­ mission for København, det øvrige Sjælland, Møen, Falster og Laaland for at undersøge, hvormeget der fandtes af Levnets- midler, hvormeget der vilde medgaa i det følgende Aar, og hvor­ ledes det manglende kunde skaffes tilveje. Kommissionen kom dog hovedsagentlig kun til at virke for København, og trods den stærke Kritik, der øvedes imod den — hvad man ikke kan undre sig over, da den, uden at ødelægge de Handlende, skulde passe Smaafolks Tarv —, synes den at have gjort endel Nytte