StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Københavns Huse og Boliger.

472

Jorderne ikke maatte sælges; deres Standpunkt synes baade af den nævnte Grund og af andre Grunde overmaade forstandigt1). Perioden 1807—14 gav for lange Tider København sit Præg i arkitektonisk Henseende. De strænge Bestemmelser om, at Byen holdt op ved Portene, saa at ingen nogenlunde anselige Huse maatte bygges udenfor, og de faa Midler, der stod til Raadighed baade for Offentlige og Private, der vilde bygge indenfor Portene — hvad enten det var paa Tomterne eller paa ny indtagne Grunde — gjorde Befolkningen overmaade nøjsom i dens Fordringer til offentlig og privat Bygningskunst. Den Tid var forbi, da rige Handelsmænd, Godsejere eller Hof- mænd byggede Paladser; man byggede, hvad der var nødvendigt, og vænnede sig til ikke at stille for store Krav. Befolkningens ringe Tilvæxt bevirkede vel, at der ikke foreløbig blev Bolig­ mangel paa det stærkt begrænsede Territorium, men da saa Folkeforøgelsen kom, uden at Skrankerne faldt, maatte man tilmed rykke sammen i de saare økonomisk opførte Bygninger. Og den strænge Økonomi i Bygningernes Værelser, Trapper, Indre og Ydre satte sig i Blodet hos Hovedstadens Befolkning og er bleven medbestemmende for Karakteren af dens Huse og Boliger.

h De 32 Mænds Kopibog, Skr. af 26. Novbr. 1812.