StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Stemningen overfor Englænderne. 457 hversomhelst Forholdsregel, hvor dyrekøbt den end kunde være, blev god, naar den kunde tilføje Fjenden Skade. At ned­ lægge Indsigelse mod denne Stemning blev fra nu af forgæves. Da J. H. Vogt, den Gang Fuldmægtig i Finanskollegiet, i „Nyeste Skilderi“ nedlagde Protest imod den grænseløse Forbitrelse og udtalte, at man ikke maatte forvexle den engelske Nation med den engelske Regering, og at det vilde føre tilbage i barbariske Tilstande ikke at læse en engelsk Bog, ikke at købe en engelsk Vare o. s. v., gjordes der gældende imod ham, at netop i Eng­ land, hvor Nationen selv gennem Parlamentet havde Indflydelse paa Statens Styrelse, maatte ogsaa den selv undgælde for Re­ geringens Synder. Saamegen Reservation tog dog endnu Bladets Redaktion (i November 1807) at den erklærede, at den ikke billigede de overdrevent mange Skældsord mod Englænderne. „Dersom Patriotisme ikke bestaar i Andet end at skælde Eng­ lænderne Huden fuld, saa har man aldrig haft bedre Lejlighed til at blive Patriot end i vor Tid“1). Men fra nu af gik man endog saa vidt, at man vilde oprejse Skamstøtter rundt om i Byen for Englænderne, og da i den nærmest efterfølgende Tid — samtidig med at Parolen blev: Udelukkelse af al engelsk og Enebenyttelse af dansk Industri — de industrielle Projekter dukkede op i Mængde, kom ogsaa de krigerske Fantasier i Bevægelse med Opfindelse af nationale Krigsredskaber til Fjendens Ødelæggelse. Da var det ogsaa, man offentlig foreslog Kaper­ togter i de skotske Farvande fra Færøerne som Hovedstation; „om Kaperne paa disse Toge tillige turde indkræve den gamle Danag el d paa de skotske Kyster, maatte Regeringen iforvejen ansøges om at afgøre“2)! — Den overstrømmende Forbitrelse mod Englænderne tabte sig, ogsaa i det egentlige Danmark, noget i Krigens sidste Aar, og der har været Tider efter Krigen, hvor man har villet be­ grunde Englands Optræden som et nødvendigt Led i det engelske Selvforsvar under den vældige Duel mellem England og Napoleon i hine Krigsaar. Det er muligt, at denne Betragtning, der var

b Skilderiet. 3. Novbr. 1S07. ) Politivennen. 1807. Pg. 8006 ff. og 1808. Pg. 8384 (Forslag af Lærer Møller).