StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

446

Den engelske Angrebsstyrke. Københavns Forsvarsstyrke.

Regering ikke tilsinds at give efter for .de engelske Fordringer uden Styrkeprøve, tværtimod havde man Forventning om blo­ digt at kunne tilbagevise Englands Overgreb. Den engelske Hær bestod af 30,000 Mand Landgangstropper foruden 5,000 Matroser ombord paa Flaaden og 1000 Mand Trænsoldater, Officersoppassere etc. De 30,000 Mand vare øvede, vel tjente, godt kommanderede Soldater. Overfor dem dannedes Københavns Forsvar af ca. 5,500 egentlig Militære samt sex Batallioner Landeværn (2,339 Mand), Borgervæbningen (4,000), Studenterkorpset (800), Herregaardsskytterne (118), Liv­ jægerkorpset (326), ialt ca. 7,500 Mand, eller, tilsammen med det egentlige Militær, 13,000 Mand. Gennemgaaende var Stem­ ningen god baade hos Tropper og hos Befolkning — man tænkte paa en Gentagelse af 1659 og syntes, det var gaaet, godt i 1801 —, og enkelte Korpser, som Livjægerne, viste jo ogsaa senere et Mod, der kom dem og Staden til Ære. Men trods de store Summer, Militærvæsenet havde kostet, og trods de seneste Aars begyndende Arbejder, var Byen forsømt som Fæstning. Selv om ikke Størstedelen af Hæren havde været i Holsten, men paa Sjælland, kunde der antageligvis ikke været udrettet noget mod en Hær af Styrke og Art som den engelske og med dennes Hjælpemidler, endsige nu, da Forsvarsstyrken allerede i Tal var Fjenden saa underlegen. Opgaven var, over­ for en stor Hær og Flaade, der var fortrinligt udrustet og ledet, at forsvare en By, der var Fæstning mere af Navn end af Gavn, med kun faa Tusind Mand øvet Militær, under Kommando af gamle, tildels affældige Rutineofficerer, af hvilke der hverken kunde ventes Genialitet eller fortvivlede Vovestykker, Generaler, som højst gjorde deres Pligt, men ingenlunde vare anlagte paa at gøre Vidundere1). Den 11. August havde Kronprinsen været i København, men han var kun blevet der et Døgn for at træffe alle de for­ nødne Forberedelser og give de Ordrer, som kun den øverste Krigsherre kunde paalægge — saa rejste han tilbage igen til Holsten. Det er muligt, at det var baade militært og politisk

*) Jfr. R æ d er. 1. c. Pg. 107 ff.