StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

442 Overdaad og Nød. Modsætningernes Tilspidsen i Hovedstaden.

Naar imidlertid Kongen beklagede sig over, at hans Bud ikke vare bievne overholdte, men at man endog indlod sig paa at forhandle og at bruge de i saa drastiske Udtryk om­ talte Kontrebandevarer, da var ogsaa dette sandt. Der førtes en Krig med Kræmmerne, som, trods Alt, vedbleve at have uden­ landske Manufakturer paa Lagrene, og man saa i adskillige Krese ogsaa andre Silketøjer end de glatte og ensfarvede — endog Hoffets egne Damer fik Fortolkninger og Undskyldningsgrunde i Stand, hvorved de vedblivende kunde fornøje sig med broget og kostbar Pynt — , og mange Steder var endog Luxusen større end til daglig Brug. De letvundne Rigdomme paa mange Hænder bragte Ønsker om at bruge dem, Kapringer og Kondemnationer hidførte Varer i broget Mængde, der skulde have et Afløb, og selve de stigende Priser bragte ikke faa Steder Forestillinger frem om. at Ens Ejendele vare mere værd end tidligere, at man var rigere, end man havde vidst, ligesom omvendt Sedlernes Værdiforringelse gjorde Respekten for dem ringere. Der fandtes rundt om den Art af Luxus og yppig Levemaade, Svindel og Krisetider fremkalde, og først efter fuldendt Afgæring, da Forarmelsen over hele Linjen var en følelig Kendsgerning, kom ogsaa Sparsommelighed og Tarvelighed uanfægtet i Højsædet, ikke af Lydighed mod Lovene, men af bitter Nødvendighed. Intetsteds i Riget samledes naturligvis Modsætningerne mel­ lem de faste Gagers Tarvelighed, ja Nød, og Svindlernes Luxus, mellem Patrioternes Lovlydighed og de løse Elementers Fisken i rørt Vande sig saaledes som i Hovedstaden. Det var ogsaa her, at ikke blot det private Livs og Levesæts Brydninger kom skar­ pest frem, men ogsaa det offentlige Liv mest prægedes af Krigs- aarenes extraordinære Tilstande, af Kongens personlige Ind­ griben, af hin Tids store og tunge Ulykker. Forholdene førte ikke til saa alvorlige Situationer som i Hertugdømmerne, ikke til Katastrofer som i Norge, men Gæringselementer manglede ingenlunde. For det egentlige Danmarks Vedkommende vil man, paa én Gang knappest og sikrest, faa en Oversigt over samtlige disse Forhold gennem Fremstillingen af K øbenhavn s Historie i hin Periode.

Made with