StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Kapreriets sociale Virkninger indadtil.

349

ud fra 1). I nogen Grad er naturligvis Alt dette rigtigt, men, som sagt, her kan dog kun være Tale om en enkelt Kres af Forhold i hele den Hvirvel, der plum rede Tidens Vande. Dertil kommer, dels a t den Del af Kapervæsenet eller Erobringen af fremmede Koffardifartøj er, der udførtes af Orlogsbaadene, dog i hvert Fald m aa undtages, dels a t der utvivlsom t h a r væ ret baade Redere og K aptejner, som med virkeligt Fædrelandssind have indladt sig paa K aperdonten, der dog altid var af vovelig Art, med tvivlsom t Udbytte, og som da m aatte betragtes som et Led i de Ofre, Datiden b a r og bragte i den ulige Krig. For det store F lertal h a r imidlertid, sandsynligt nok, H aabet om let og rigelig Vinding væ ret den væsentligste Drivfjeder, og medens Befolkningen jo ellers kun i forholdsvis ringe Grad enten som aktiv, ved a t skulle krige i fremmed L and , eller som passiv, ved at have fremmed Indkvartering, kom til a t lide under Følgerne af Soldaterraaheden, v ar Kapervirksomheden et Lands­ knægtarbejde, der nok kunde sæ tte dybe Mærker baade i de Paagældendes eget Liv og i vide Krese omkring dem. Kun maa det altsaa fastholdes, a t selv om Kapervæsenet maaske var den mest iøjnefaldende af Datidens mange, lidet hyggelige Fæno­ mener, var det hverken det eneste eller det Alt dominerende Fænomen af denne Art, og det m aa søge sit Hovedforsvar i, at det var en Del af Datidens legitime Krigsførelse, som navnlig et Land som Danm ark — uden regulære maritime Stridskræfter — var henvist til. Naar im idlertid særlig Kapervæsenet er faldet Sam tiden for Brystet, er Grunden ikke blot den, at det naturligvis var en af de mest larmende af Tidens Bevægelser, men ogsaa, a t det navnlig vedrørte Befolkningens brede Lag, hvorfra Kaperbaadenes Besætning rekruteredes, og som m indst vare i S tand til at dække over de b ra tte Formueomskiftelser og de moralske Følger. Thi hvad enten der v ar Tale om Patriotism e eller, som i Alminde­ lighed, om Vindesyge, havde Befolkningens mere dannede eller mere velstillede Samfundsklasser en ikke urimelig Sky for at indlade sig p a a det legale Sørøvervæsen. Man kan slutte dette

9 Overskou. Af mit Liv og min Tid. Kbhvn. 1868. Pg. 90 ff.