StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Agiotagen.

214

og mindre slog til — en ulykkelig og uopløselig Slynge, der snoede sig stedse fastere om Statslegemets Hals. Men fra det Øjeblik af, Kursen tog sin stærke ugunstige Fart, i andet Kvar­ tal af Aaret 1808, forenede sig med Bestræbelserne for at naa velbeholden fra Dag til Dag en ligesaa energisk og ligesaa haab- løs Kamp for direkte at hæmme Kursnedgangen. Denne dobbelt­ sidige finansielle Virksomhed lader sig ikke adskille og maa i det følgende tages under et. Man havde, baade offentligt og privat, den Opfattelse, at Kursnedgangen stod i Forbindelse med „Agiotagen“. Dette Ord er et Karl den Førstes Hoved, ikke i en enkelt forstyrret Mands Skriverier, men i Alt, hvad der flyder i Pennen fra Kongens Kabinet, fra Kollegierne, fra Pjecer og Dagspresse, videnskabelige Værker og Memoirerne om hin Tids Begivenheder. Ved Agio­ tage forstod man Spekulationer i Kursdifferencen mellem Cou- rantsedler og Species eller Banco, mellem Courant- og Banco- vexler. Man havde en fast Tro paa, at Spekulationen havde en væsentlig Andel i Kursfaldet. Helt uberettiget har dette naturligvis ikke været. I en Periode, hvor Kursen gjorde Spring paa 10, 20 til 100 pCt., og hvor der var lagt alle mulige Hin­ dringer i Vejen for den regulære Handel, kan man ikke undre sig over, a t Fristelsen var stor til Børsspekulationer. Ved at købe Banco idag og gemme det en Uge, var der — paa Grund af Courantkursens sandsynlige Fald — adskilligt at tjene. Ved at opkøbe Sølv og Kobber vandt man et lignende Resultat. Det samme opnaaedes ved at sætte sine Penge i Realværdier, Varer eller faste Ejendomme, der senere kunde afhændes til langt højere Priser, og det galdt naturligvis her som overalt om ikke at blive nervøs under et midlertidigt Prisfald, en midler­ tidig Nedgang i Kursen — hvor da Salgsordrer gjorde Ondt værre og forøgede Tabet —, eller ikke tilsidst blive hængende paa det Tidspunkt, den nominelle Værdi definitivt sloges ned og bragtes i Overensstemmelse med de virkelige Forhold. Den Svindel, som de hurtige Fortjenester ved Kaprerierne. Prisopgangen, Krigsleverancerne, Mangel paa regulær Virksomhed etc. skabte, blev Kendemærket for Datidens Forretningsliv. „Forretning paa T id“ med Varer eller med Banco, man ikke havde, blev almindelig.