StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Forskellige Skatteforhøjelser. Indkomst- og Formueskat.

187

1797, de vest- og ostindiske Afgifter af 1795 og 1807 og Extra- afgiften af ind- og udgaaende Varer af 1802 med 50 pCt. Og inden det skatterige Aar var gaaet ud, blev endnu ved Fd. 9. Decbr. 1809 Skatten paa stemplet Papir forhøjet med 50 pCt. Forhøjelsen i Afgifterne paa det stemplede Papir (og De­ partementssportlerne) af 50 pCt. var et Udslag af Indstillingerne fra „den overordentlige Finanskommission“ i Slutningen af 1809. Den samme Kommission havde imidlertid andre Skatteforslag paa Bane og det af den radikaleste Art. Ihvorvel den var sammensat af Statens højeste Dignitarer (Schimmelmann, Re- ventlow, Moltke, Møsting, Sehested, Malling, Wormskiold og Eggers), foreslog den Intet mindre end en progressiv Indkomst­ skat, i Forbindelse med en Formueskat. Fra uansvarlig Side var den Art Forslag vel tidligere kommet frem, ligesom man alt i det attende Aarhundrede havde forsøgt en Indkomstskat, men der maatte saa extraordinære Forhold som de nærværende til for at fremkomme med følgende Indstilling til kgl. Resolution. Kommissionen foreslog, at der skulde betales af en aarlig Ind­ komst paa 150 D. C. 2 D. G. (I1/» pCt.), paa 200 D. C. 3 D. G. (FA pCt.) og saaledes med stigende pCt. for hver hundrede Dalers højere Indkomst indtil 60 D. G. Skat af 1000 D. G. Ind­ komst, og derefter 6 pCt. ogsaa af Indkomsterne paa over 1000 D. G. Højeste Sats blev altsaa halvfemte Gang saa stor som laveste. Til denne Indkomstskat, der skulde gælde for fem Aar, føjedes imidlertid en Formueskat. Enhver der, uden Formue, havde en Indtægt af over 1000 D. G., skulde i hvert af de fem Aar betale sex Procent af hele sin Indkomst; men Enhver, der havde Formue, skulde af de første 1000 D. G. af Formueren­ terne betale de 6 pCt., men af den Kapital, der svarede til det øvrige Rentebeløb, 2 pCt. én Gang for alle. Havde en Mand altsaa 1,500 D. G. i Indtægt af Formue, skulde han i hvert af de fem Aar betale 6 pCt. af de første 1000 D. C., men da de resterende 500 D. G. svarede til en Formue af 12,500 D. C., skulde han af disse 12,500 betale 250 D. C. én Gang for alle. Af de 12,500 D. C. forudsattes altsaa en samlet Aarsindtægt i fem Aar af 2,500 D. G., og det var af disse, der skulde betales

Made with