StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Statens Pengetransaktioner. 179 har — og dette vel snarest — været for sangvinsk baade i sit Haab om at undgaa finansielle og politiske Kriser og i sin Tro paa, hvor langt de Palliativer, man fra Dag til Dag hjalp sig med, kunde række. Der fandt ikke blot en saadan Sammen­ blanding Sted af Statsbank og Privatbank, at man, istedetfor ved finansielle Kalamiteter at have Ryggen fri til en af Siderne, altid var sikker paa at trække hinanden med i Faldet, men Staten negocierede stadig med sine Agenter og Bankiers for at have Valuta til Raadighed, saa at selve Statskassen, ligesom et privat Pengeinstitut eller en privat Bankier, stedse var direkte berørt af sine Forbindelsers Ve og Vel og maatte gribe til overordentlige Forholdsregler, naar der hændtes dem Noget, for at frelse sig selv. Det var Bankkontoret, der i Reglen benyttedes som Mellemmand ved Vexelcirkulationen i Altona og Hamborg, og de Penge, det skaffede, kostede 6 pCt. foruden Fornyelses­ provisioner o. 1. Skulde saa Pengene betales tilbage, var det i Banco, og til Opkøb heraf havde man Courantsedler, af hvilke der maatte bruges des flere, jo mere Kursen var sunket1). Finansministerens Tanker drejede sig da ogsaa kun om hans Vexler og hans Banco — „Banco, det eneste Ord, som med stedse stigende Emphase og mangfoldige Modulationer lod sig fornemme“ i selve det Schimmelmannske Hjem2). De stærkt forøgede Skatter og de forskellige Laan, man endelig med det nye Aarhunclrede blev tvunget til, vare en 9 Statgældskontorets Forestillinger af 4. Marts 1831. 2) R ist 1. c. Pg. 148. Det er i sin iøvrigt saa sympathetiske Skildring af det Schimmelmannske Hus, at Rist, med de i Texten citerede Ord, for­ tæller fra Tiden omkring 1800, at naar undtages Middags- og de seneste Aftentimer, talte Schimmelmann om Intet andet end om Banco. Han var, siger Rist, „ein Finanzkunstler“, der var uudtømmelig i Ressourcer, hvilke, netop i Kraft af deres brogede Mangfoldighed, glippede den ene efter den anden. Det er sammesteds Rist giver en saare mørk Skildring af det datidige Kollegievæsens Slendrian og Falden fra hinanden og af Embedsmændenes Mangel paa Interesse for deres Gærning og paa Dyg­ tighed dertil. Sandsynligvis kommer dette Sandheden nærmere end Eggers’ pligtmæssige Begejstring (i hans ovenfor citerede Afhandlinger) over Finansernes Tilstand i Slutningen af forrige Aarhundrede og over det store Arbejde, der i saa Henseende var gjort. 12