StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

156

Kommerciel og finansiel Underlegenhed

Stormagt, vi den hele Tid stod i snævert A llianceforhold til - med Frankrig. Thi Napoleon havde eller tik dog efterhaanden et dobbelt Formaal med sin Handelspolitik. Det ene var at knuge England til Jorden ved at tilstoppe dets Rigdomskilder; det andet, det underordnede, men dog energisk forfulgte, at gøre Frankrigs Industri til den dominerende i Evropa dels ved at fremme Raaprodukters Indførsel, dels ved at udelukke al Ind­ førsel af Industriprodukter og endelig ved, gennem Hindringer for de øvrige Landes indbyrdes Handel med Industriprodukter, at fremtvinge en saa stor Afsætning for den franske Industri som mulig. En saadan Politik bliver des mindre meningsløs og des mere gennemførlig, jo større og jo rigere, baade fra Naturens og de øvrige Hjælpekilders Side, et Land er, og jo flere Magt­ midler det har til sin Raadighed. I Danmark fremkaldte Af­ spærringen en forbigaaende, kunstig opblussende Virksomhed i enkelte Industrigrene, ud over det var det umuligt at naa, og Betydningen deraf var for Intet at regne. Maatte saaledes en Krig mecl England ved vor absolute Underlegenhed tilsøes og ved vor frivillige og ufrivillige Handels­ spærring betyde baade militær og kommerciel Ruin, var den finansielle Ødelæggelse ikke mindre. En militær Kamp mellem Søstaten Danmark og Søstaten England var som en Kamp mellem en Dværg og en Kæmpe, en kommerciel Kamp mellem Handelsstaten Danmark og Handelsstaten England var endnu urimeligere, men Misforholdet naaede Toppunktet, naar Staternes finansielle Magtmidler skulde maales med hinanden. Det laa i Sagens Natur, at naar man gennem Handelens Ophør berøvede Landets bedst stillede Befolkn ing, Handels­ standen, dens Indtægtskilde; naar man Aaringer igennem berø­ vede Land- og Kystbefolkningen det unge Mandskab; naar man skulde reorganisere Flaaden og vedligeholde en eller flere Krigs­ hære det ene Aar efter det and et; naar man altsaa formindskede baade Statens direkte og indirekte Hjælpekilder, og samtidig forøgede Udgifterne til det umaadelige, da maatte Landet til- sidst blive finansielt afmægtigt. Og som Modstander havde man et Land, som paa Forhaand var Verdens rigeste Stat, og som gennem selve Krigen blev rigere, et Land der syntes at