StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Udnævnelse a f Embeds- og BestilliDgsmænd.

122

henlagdes ved Reskript af 15. Januar 1805 til et første og et andet Sekretariat, hint væsentligt beskæftigende sig med Værge- maal, Begravelsesvæsenet, Kirker og Stiftelser, dette væsentligst med Næringsvæsenet, Lavsvæsenet, Borgerskaber, Vurderinger, Borgervæbningssager m. m. De to Borgemestre havde Tilsyn hver med sit Sekretariat, Sekretærerne aflagde Referat til Borgemestrene og konciperede Skrivelserne efter Magistratens Beslutninger. Under dem vare ansatte forskellige Fuldmægtige og Kopister. Hvorlidet Stadens „Frihed“ havde at betyde, ses allerede i det ydre ved Embedsbesættelserne. Medens nutildags kun Overpræsidenten er Statsembedsmand, Borgemestrene væ lges af Borgerrepræsentationen med kongelig Stadfæstelse, og Kommu­ nalbestyrelsen i sin Helhed vælger enkelte, Magistraten alle øvrige Embeds- og Bestillingsmænd i Stadens T jen este, var Forholdet i hin Tid diametralt modsat. Kongen udnævnte den hele Magistrat og dens hele Betjening: Borgemestre, Raadmænd, Kontorchefer helt ned til Raadstuetjenerne. I gammel Tid havde imidlertid de 32 Mænds Forsamling dog afgivet Raadmands- emner, men dette blev sjældnere og sjældnere, og fra 1806 ophørte det aldeles: det var fra Kollegierne Befordringerne skete til Øvrighedsembederne i København, og hverken direkte eller indirekte, hverken som Vælgere eller Valgte havde Borgerne noget dermed at gøre. Ligesom Magistraten og dens Embeds- og Bestillingsmænd i Centraladministrationen udnævntes af Kongen, saaledes var dette ogsaa Tilfældet med de fjærnere, mere selvstændige Stads- embedsmænd som Stadskonduktøren, Stadsbygmesteren o. s. v. Endog Smaabestillingerne ved de Virksomheder, Magistraten bestyrede eller havde Tilsyn med, og som den oprindelig havde haft Besættelsesret til, gik i Tidernes Løb over til Regeringens Disposition. I 1804 fik veltjente Underofficerer R et til disse Bestillinger, og Magistraten kun R et til at væ lge en af de tre, Kancelliet foreslog. Efter den Tid beskikkede Magistraten endnu kun Justermester, Vejer og Vrager, Stadsmusikanten, Stadsmæg­ lerne, Ligbærerfunktionærerne og enkelte andre. Kæmnerposten, der var ulønnet, og hvortil nu og da valgtes en af de 32 Mænd,