StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

De nye Borgeres Fødesteder. 115 En Sammenstilling a f Erhvervsgrupper og Fødesteder for de Personers Vedkommende, der tog Borgerskab i Aarene 1796 og 1804, giver følgende R esultat:

Grosserere, Købmænd og Handlende.

Fabrikanter, Brændevins­ brændere og Bryggere.

Øltappere, Værtshus­ holdere og Spæk­ høkere.

Haand- værkere.

Skip­ pere.

Ialt.

33 10

94 27 17 11 14 10 51 8

København ............ Øernes Købstæder.

9

11

12

159

4 4

3 20

64 69 28 71 83 20 68 31

— Landdistrikter 18 Jyllands Købstæder 12 — Landdistrikter 14

15

15

1

2

2

25

11 43

13 11

8 4 8

Hertugdømmerne. . Norge ...................... Tyskland................. Sverig...................... Øvrige Udland. . . .

7 1

5

n

7

1

1

2 9

1

23

5

7i

2

7

2

20

n

67 111

Tilsammen. . .

118

262

613

55

Det største Antal Ikke-Københavnere hidrører fra Hertug­ dømmerne, af hvis Udvandrere til København over Halvdelen er fra Kystbyerne og har taget Skipperborgerskab her i Staden. Dernæst følge Jyllands Landdistrikter, der særlig rekrutere Brændevinsbrænderlavet. Halvdelen af Nordmændene — hvis Kontingent som Helhed er paafaldende ringe — og tre Fjerde­ dele saavel af Svenskerne som af Tyskerne ere Haandværks- mestre. Fra „det øvrige Udland“ er navnlig Købmandsstanden rekruteret. A f Øltapperne, Værtshusholderne o. s. v. er knapt en Sjette­ del født i København, medens de øvrige navnlig ere indvandrede fra Øerne og Jyllands Landdistrikter; de Haandværkere, der ere indvandrede fra Provinsen, stamme til Gengæld, som man kunde ven te, væsentligst fra Købstæderne. En Femtedel af Haandværkerne er Tyskere, to Femtedele ere fødte udenfor det egentlige Danmarks Grænser. Som Helhed hidrøre af de nye Borgere 26pC t. fra Køben­ havn, 22 pCt. fra Øerne, 16 fra Jylland, 14 fra Hertugdømmerne,

8*