StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Opsparede Midler. Fremmede Kapitaler.

93

herved var skabt — gik naturligvis langt den største Del til de daglige Udgifter. At der ikke var faa opsparede Midler tilstede, ses af den Rigelighed, hvormed Bidragene indkom til Christians­ borg Slots Genopbyggelse, til de Nødlidende i Anledning af Branden 1795 og til de Kvæstede og Dødes Efterladte efter Slaget paa Reden 180 1. Det fremgaar ogsaa af de mange og store Gaver, der indkom efter Krigens Udbrud 1807 til Tilveje­ bringelse af en ny Flaade. Men medens alle disse Indsamlinger strakte sig over hele R iget, var Genopbyggelsen af København i Slutningen af 90erne en udelukkende Hovedstadssag, og denne Genopbyggelse foregik, som alt omtalt, med overordentlig Energi; ligeoverfor den megen Nød, selve Branden naturligvis fremkaldte, stod paa den anden Side det rigelige Arbejde, der var tilstede, og der ikke mindst kom den egentlige Lønarbejderklasse til Gode. Det kan ogsaa antages, at en Del Familjer har nydt godt af de store Handelsomsætninger som „sleeping partners“ i For­ retningerne. Det er oftere bleven udtalt, at mange af hin Tids Forretninger skete for fremmede Penge, at mange af Koffardi- skibene vel gik under dansk F lag, men i Virkeligheden tilhørte fremmede Redere, der søgte Dækning under det nevtrale Flag. Til en vis Grad er dette sikkert rigtigt — det er i og for sig højst sandsynligt, og der foreligger fra forskellige Sider Udsagn derom af troværdig A rt, om end de tilføjede Pengeangivelser næppe have nogen fast Bund. Men dels har dog sligt, ifølge Sagens Natur, kun kunnet være Undtagelsesforhold — hvad ogsaa selve den store Række af danske Plandelshuse og kendte Redere vidner om — , dels faldt selvfølgelig ogsaa en stor Del af den Fortjeneste, de fremmede Kapitaler indhøstede, paa det Land, der administrerede Kapitalerne i Handelens Tjeneste. At de store Handelshuse imidlertid havde en anden Art af fremmede Kapitaler at arbejde med, har man ikke fremhævet, og dog var dette Tilfældet i udstrakt Maalestok1). Datiden kendte ikke til Sparekasser, lidet til Obligationskøb. De, der havde Smaakapitaler til Raadighed, omsatte dem da gerne i Tøjer, ') Forholdet berøres i Forbigaaende hos A. S. Ørsted. Af mit Livs og min Tids Historie. II. Kbhvn. 1852 . Pg. 19 . (Dette Værk af Ørsted vil i det følgende citeres som: Ørsteds Erindringer).