StudenterSangforeningen_1839-1889

82

Ringstedturen 1854.

»Den forste Sangforeningsudflugt, som jeg var Deltager i, var til R i n g s t e d - S o r ø - Næ s t v e d den 23.— 26. Juni 1854. Jernbanen gik kun til Roskilde, Resten af Vejen gik paa Vogn. MoltWengel, som var trofast Ven af Sangforeningen (Carl Høegli Guldberg og han var Kon­ tubernaler), var Son af Apotheker Wengel i Ringsted. Det var et af Byens mest velrenommerede Huse, gæstfrit og naturligvis studenterven­ ligt i hoj Grad. Jeg var indkvarteret der tillige med ti andre. Vi havde det selvfølgelig mageløst, og efter Koncerten var vi -—■ jeg tror, den halve Sangforening — hos Wengels. Den egentlige Fest, som Byen gav, stod ude i Ringsted Klosterhave, hvor vi modtoges med stor Hjertelighed, trykte Sange og et brillant Bord [og denne Fest gav An­ ledning til et ikke lidet Mandefald]. Da vi gik derfra silde, gjorde en Kvartet, deriblandt Chr. Møller og van Deurs nogle Smaabesøg om i Haver og Gaarde og sang for de glade Ringstedianere. Koncerten, husker jeg, stod paa Raadhussalen om Eftermidagen, og ikke faa fra Omegnen var kørt til Ringsted for dens Skyld. [Denne Aftens Lystighed fik for Resten et meget tragisk Efterspil, hvortil Sangforeningen saaledes blev den indirekte Aarsag eller Anledningen, idet en hojtstaaende Em­ bedsmand, der fra en Præstegaard i Omegnen havde været i Ringsted for at overvære Festen, paa Hjemvejen om Natten væltede og omkom paa Stedet. Saavel’ han som de øvrige Passagerer og ligeledes Kusken havde alle befundet sig i en dyb Sovn. Men jeg husker nok, at denne Tildragelse kastede en Skygge over de følgende Dages Glæde]. Næste Dag kørte vi til Sorø, hvor Akademiet optraadte som Vært*). Her var jo en Del at se for dem, som kom der forste Gang. Vi sang i »Saxos Celle«, ved Holbergs Grav i Kirken, og om Eftermiddagen [efter en Fællesspisning paa Akademiet, ved hvilken Ingemann var til Stede og modtog en varm Hyldest] gav vi en Koncert paa Akademiet. Dagen efter gav. vor Vært, Akademiet, en Køretur for os til Tadse Mølle og Tjustrup Sø, som var meget fornojelig, kun ikke for Chr. Richardt og et Par til, som væltede, og Chr. Richardt og en til [Heise] fik Koldfeber og maatte ind i et Hus og strags i Seng. Det var en glimrende Køretur nord om Sorø Sø gennem de smukke Skove paa Søens vestlige Bred. Tæt ved Tjustrup-Søens nordlige Ende førte Vejen til venstre ind i Suserup Skov ved Næsbyaaens Udløb. Vi var ovre i Næsbyholm Have, besaa den store Langdysse i Skoven og havde paa vor Spaseretur stadig van Deurs i Spidsen med sin Flojte, som han ikke spillede saa

*) Borup var der ikke længer dengang; men den musikalske Akkompagnatør fra Studenterforeningens forste Aar, E. Bojesen, var endnu Rektor.