StudenterSangforeningen_1839-1889

80

»Den gamle Kvartet«.

(fhv. Byfoged); da denne sidste drog bort til et Embede, traadte Ricard i hans Sted. Ved Husets Indvielse opførtes en Kantate af Richardt og Heise, i hvilken Kr. Mantzius udførte Recitationerne; van Deurs havde med sin sædvanlige Opfindsomhed, dels til Pryd, men til Dels ogsaa for at spare Pengene til Tapetpapir, dekoreret det ene Værelse pompeijansk som Salen i Boldhusgade med en Frise, ilustrerende Visen om Prins Ferdinand, Kejseren af Brasiliens Sön. Kort efter at Chr. Lund i 1854 var blevet Student, blev han draget med ind i Kredsen og var allerede inden Trydes Bortrejse til et Embede i Slesvig 1860 optagen som fast tjenestegørende Medlem. I 1864, da Jak. Steenberg var draget til Grön­ land som Missionær, vendte just Chr. Möller tilbage fra Haderslev, for­ drevet af Preusserne, 1865 blev Otto Tolderlund Student og afløste hyppigt van Deurs, og efterhaanden blev saaledes af den selskabelige Oktet udskilt den försterangs Koncertkvartet, som senere altid gik under Navnet » den g am l e K v a r t e t « og som vil staa for de flestes Erindring som noget af det uforglemmeligste, man har bevaret blandt de mange Nydelser i Sangforeningen. Der var en egen Festivitas over dens Præ­ stationer, saavel i Koncertsalen som ved Gilderne, , en sjælden Gaaen op i hinanden, som til Tider næsten kunde frembringe den Illusion, at det var een eneste Personlighed, der sang. Chr. Möller havde et i höj Grad sjælfuldt Foredrag, som især kom til sin Ret i Gengivelsen af det erotiske og Folkevisen eller dermed beslægtede Genrer; af ham vil man især erindre saadanne indsmigrende bløde, yndefulde Satser, som »Sig mig, lille Karen, hvad mente Du da« eller »Han gynged paa Havet« eller »A r jag född, så vil jag lefva« ; Sekundtenoren faar sjældnere Lov at synge Solo, men med desto större Begejstring hilste man Guldberg, naar han tog Mod til sig og med et fra tækkelig Beskedenhed til Over­ givenhed stigende Crescendo brod ud: »o kunde jeg kysse dem, kunde je g — «, eller naar han i de mest lokkende Toner i Ruskantaten lovpriste det hyggelige Hjem med Spejl og Gardiner. Tolderlunds bedaarende Baryton havde især sine Glansroller i Soloer med Kvartetakkompagne­ ment, som »Serenaden til Welhaven«, »Du gamla, du friska«, »Afton- rodnad« eller »T il Fjelds under Granelien« ; og Chr. Lund havde navnlig i Bellmanssangene mangt et taknemligt Brummeparti: »Mer ruter, mer«, »Ac-k hör ett roligt giftermål« eller den bedste af dem alle »Gubben han år gammel« ; hvor mangen anden Sekundbas der end har forsikret os om Gubbens Alderdom, har ingen gjort det troværdigere end »vor gamle Christian Lund«. Det maa heller ikke glemmes, at han i de fem Aar 1864— 68 var Musikdirigent og saavel för som siden har hjulpet baade