StudenterSangforeningen_1839-1889

68

Van Deurs. Chr. Braun. Albert Møller. Vishnu-Inkarnation af forste Rang. Hans Fortjenester er smukt sammen­ fattede i Slutningskoret af Poul Rytters Kantate ved hans Afrejse 1867:

Og naar Du saa din Basfiol til vore Fester stemte, saa spired Blomst, saa skinned Sol, saa Vinteren vi glemte; det var ej »Græs«, Du bandt i Krans, saa lidt som Gulerødder, men Sprogets rene Farveglans med Lunets friske Krydder. Nu Tak for alt, hvad fra Dig kom, det mindre med det storre, dit Alvorsord, din modne Dom, din Skæmt, den lette, torre, din Trofasthed foruden Brist, dit Brodersind mod mange; aller forst og aller sidst dog Tak for dine Sange!

Ja kom herind, saa tit Du kan! ej Rummet maa os skille; som vissen Gren ej Tidens Tand skal Dig fra Stammen pille. Har Aanden i os nogen Magt, som trodser Tid og Fjerne, da er Du den underlagt: Du hører til vor Kerne. Thi altid var dit Oje vendt mod Sandheds Straalekilde, og altid var din Bue spændt mod Lognenes Bastill e; og höjt og frit dit Hjerte slog ai hoje Tankers Glæde; altid Du din Byrde tog, naar Lykken stod i Næde.

Blandt de andre nævnte bör som de bedste Støtter under mange Aars ufortrøden Virken i Foreningens Tjeneste fremhæves Justitsraad Chr. Bruun, Kontorchef Albert Møller og Fr i t z S c h ö n h e y d e r (adopt) van De u r s , hvis mangesidige Talenter gjorde ham til en af de popu­ læreste Figurer i det daglige Samliv og paa Turene. Han var Tegner, Maler og Gymnastiker og var i disse Egenskaber uundværlig ved Studen­ terkarnevalerne, hvor han kunde paatage sig alt muligt og udførte det alt til stor Tilfredshed; utallige af hans Tegninger cirkulerer endnu, enkelte af disse vil findes gengivne senere hen paa disse Blade, flere af dem var af en saa privat Natur, at de ikke egner sig til Offentlig­ gørelse, saaledes en meget morsom Situation fra Bornholmsturen 1866. Til störst Fornöjelse, især paa Turene, var hans uadskillige Ledsager Flöjten, som han trakterede med stor Virtuositet og den uforstyrreligste Ro, hvad der saa skete omkring ham, som vilde have distraheret enhver anden. Intet Under, at han og Guldberg fandt hinanden; de og Zinck repræsenterede i Halvtredserne, troligt hjulpne af C. J. Hansen, den kammeratlige Gemytlighed og var Foreningens fornöjelige Spilopmagere. Baade Chr. Br uun og Al b. Møl Ler var ligesom v. Deurs Med­ lemmer af »Oktetten« og optraadte hyppigt som Solister, ja den sidste maa endogsaa siges i godt og vel et Decennium at have baaret Sangforeningen dels som Solist, dels som uundværlig Støtte for det store Kor. Det skal særligt være traadt frem ved en bestemt Lejlighed i Halvtredserne.