StudenterSangforeningen_1839-1889

Svæven mellem Liv og Død.

59

musikalsk Studium. For nogle var Studentersangforeningen blot et gemytligt Kammeratkomment, for andre var den en Musikskole, hvis Koncerter lig en offentlig Eksamen altid stod som en vis truende Frem­ tidsulykke. Kunsten for Bestyrelsen vil altid blive at dele Sol og Vind lige mellem de to i og for sig lige berettigede Hensyn, det sociale og det musikalske, men da det sociale i Regelen finder stærkest Sympathi hos Medlemmernes Magelighed og det musikalske væsentligst maa blive det afgorende for en ærekær Musikbestyrelse, der vil kunne erobre Foreningen et kunstforstandigt Publikum, saa har Folgen heraf altid været, at i akute Kriser som denne Bestyrelsen og Medlemmerne har betonet hver sit. Det Brud, der var indtraadt med Skovturens Ved­ tagelse, havde ført Medlemmerne til Erkendelse af, at de var gaaet for vidt; de kunde indse, at den nys aftraadte Bestyrelse ikke vilde tage imod Genvalg — dette erklæredes ogsaa udtrykkeligt af den eneste paa Generalforsamlingen tilstedeværende Musikdirektør, Erslev — og nogen ny havde man ikke i Reserve; det havde jo overhovedet ikke været Hen­ sigten fra forst af at drive Sagen saaledes paa Spidsen, tilmed da det kun var en enkelt af Musikdirektørerne, Smidt, hvis alt for vidtdrevne musikalske Fordringer havde trættet Medlemmerne ved Prøverne og sløvet deres Interesse for Livet til daglig i Foreningen, medens man paa den anden Side nærede en virkelig oprigtig Hengivenhed for hans Person. Allerede inden dette Møde var man derfor saa temmelig paa det rene med, at den fornuftigste Udvej vilde være den at opløse Foreningen og umiddelbart derefter stifte en ny, hvortil man da kunde haabe at faa de samme Mænd knyttede som Bestyrelse. Hermed vilde Æren være reddet for begge de stridende Parter: Bestyrelsen, der havde frabedt sig Gen­ valg, kunde lade sig vælge af den nye Forening, og Medlemmerne slap for formelt at krybe til Korset. I Virkeligheden var det hele jo dog kun en Manøvre for at komme paa en anstændig Maade og med Beva­ relse af Formerne ud over en Kollision, som man fra ingen af Siderne havde forudset i Tide. Det er ogsaa ganske pudsigt at se, hvilket Besvær Dirigenten paa denne Generalforsamling (Hojesteretsadvokat Buntzen) havde med at holde Talerne fra at omtale den nye Forening; i Virke­ ligheden gik alle Talerne ud fra denne Forudsætning, undtagen den ene Hovedtaler, Medlem af Skovturskomiteen Assessor Looft, som aabenbart nødigt har villet give tabt og derfor' ønskede den nuværende Forenings Vedbliven, men saaledes, at der lagdes mindre Vægt paa Koncerter og mere paa det selskabelige Liv; en lonnet Musiklærer (og hertil havde man jo en Kapacitet, C. J. Hansen) skulde saa besorge alt det musikalske^ Stemningen hældede imidlertid aabenbart til Gunst for Bestyrelsen, og