StudenterSangforeningen_1839-1889
Festen paa Hveen 21. Juni 1846.
51
herskede den gemytligste og gladeste Stemning, for hvilken vel især J e n s K r i s t r u p bar Prisen, idet han til denne Færd havde skrevet sin udødelige Rejsesang »Da Vaartoner løde«, der endnu bestandig paa Turene begejstrer med hele Nyhedens Friskhed, hver Gang Trækfugledriften vaagner i os med Vaartonerne. Og for forste Gang lød under de lyse grønne Bøge Studentersangene fra sidste Vinter, da »En Spurv i Tranedans« den 28. Februar vargaaet over Scenen: »For Frihed«, »Af Sted, af Sted, til Arbejd vil vigaa«, »Sparsomt i Norden« og »Ensom og mork og snæver er vor Bolig«; det var en Buket af Fora'arsblomster, som man skal lede længe om Magen til. Fjorten Dage efter havde »Skandinavisk Selskab« stævnet til Folke fest paa Hv e e n Sondag den 21. Juni; Trehundredaarsdagen for Tycho Brahes Fødsel, den 14. December, indtraf paa en Aarstid, da Vejrliget ikke tillod en saadan Fest. Til Udførelsen af J. L. Heibergs poetiske Kantate, formet over hans ældre Romance »Du Vandringsmand ved Søen« som Grundthema, havde man henvendt sig om Assistance til Sang foreningen, der saaledes tre Aar i Træk havde Æren af at være med ved tre i Aand og Tone forskellige, men hver i sin Art betydningsfulde store Folkefester. Hveensfesten stod værdigt i Række med de øvrige; over 10,000 Danske og Svenske, flere Gæster, end den lille 0 nogen Sinde havde rummet selv paa Tycho Brahes Tid, mødtes ved Ruinerne af Uranienborgs Slotsvold; fra den tidlige Morgenstund gik Dampskib efter Dampskib foruden en hel lille Vikingeflaade af Sejlbaade fra begge Sundets Kyster og landsatte Passagererne under den hoje Klint, hvor- paa St. Ibs Kirke staar, og da Hovedtoget, der var løbet ud fra Køben havn Kl. 12 om Bord paa en Flaade af 7 Dampskibe med Orlogs- damperen »Hertha« i Spidsen, endelig ankom og Kl. 3x/2 satte sig i Be vægelse med Faner og Musik og Sangkoret forrest med Tycho Brahes laurbærkransede Buste, kunde man næppe bane sig Vej op til Taler stolen. Efter Kantaten udviklede Prof. Sommer Festens Betydning, der næst holdt Orla Lehmann et begejstret Foredrag, der henrev alle Til hørerne til vedholdende Bifald, og endelig, efter at Stedets Præst havde takket paa Hveenboernes Vegne for den af Skandinavisk Selskab skæn kede Buste, holdt Thomander fra Lund en af sine lunefulde improvi serede Taler, som paa særdeles heldig Maade formidlede Overgangen fra den alvorligere til den gemytlige Del af Festen, som nu tog sin Be gyndelse. Man lejrede sig omkring paa Skrænterne om Madkurve eller om et Par Studenterkvartetter, som ufortrødent gav deres Sange til bedste baade her og paa hele Hjemturen i den lyse Sommernat over det blinkende Sund.
Made with FlippingBook