StudenterSangforeningen_1839-1889

Festen paa Skamlingsbanken 1844.

41

villigt deltog i Elevkoncerterne paa Akademiet, stødte til; endvidere mindre Sejladser paa Sorø Sø til Parnas og Helikon o. s. v. Ingemann frydede sig ret over at høre disse Sangere; især var det ham en Glæde, naar de istemmede hans egne Sange. En Affødning af Sorørejsen var »Soranum«, et lille Selskab af Rejsefællerne, som bestod i flere Aar og jævnlig samledes og i længere Tid ogsaa holdt Forbindelsen med os Soranere ved lige.« A f ulige storre Betydning var imidlertid en anden lille Skare Stu­ dentersangeres Deltagelse i den beromte Fest paa S k am l i n g s b a n k e n den 4. Juli s. A. Det var jo en ualmindelig rigt bevæget Tid, og intet Under, at i en Gæringstid netop Studenter, som selv staa i Livets Gæringsaar, bliver om ikke ligefrem de ledende saa dog en trofast Fanevagt for Frihedens og Ideernes Talsmænd. Allerede da den gamle Spentruppræst St. St. Blicher havde stævnet til Folkefester paa Himmelbjerget, havde Studenter trods den Tids vanskelige Samfærdselsmidler været med, lige fra den forste, i August 1839, til den sidste, i August 1844. Ved Festen 3die August 1842 nævner O. Borchsenius (»Fra Fyrrerne« II. S. 209) som nytilkomne Gæster ogsaa Studentersangforeningen. Dette maa dog utvivlsomt bero paa en Misforstaaelse; af en saadan officiel Repræsentation af Sangforeningen ved denne Lejlighed træffes der intet Spor i Foreningens Annaler, og de danske og svenske Studentersangere, der omtales i Festreferaterne som samlende lyttende Flokke omkring sig ved deres smukke Sange fra Bjergets Side, har vistnok kun været enkelte tilfældigt mødte Medlemmer af For­ eningen. Anderledes derimod ved den ovennævnte store Folkefest, som jo ogsaa havde en langt dybere Baggrund og var et samlet Udslag af alle de Bestræbelser i Tiden, der var ved at arbejde sig frem for at sætte Blomst i 1848. Ved med et Par Ord at minde om disse faar vi derfor tillige en Udsigt over alt det, der i disse Aar bevægede sig i Studenternes Sind. Forst var der Sønderjydernes Kamp for Modersmaalet, der Aaret i Forvejen havde flokket Norrejyder og Sønderjyder paa Skamlingsbanken til Glædesfest, men som nu samlede Danske fra alle Landets Egne til et energisk Protestmøde mod det slesvigske Sprogreskript og til utvetydig Hylding af Mænd som P. Hjort Lorenzen, Hans Nissen Ilammeleff, Laurids Skau, P. Chr. Koch, Nis Lorentzen og mange flere, der trofast holdt ud i Kampen mod Tyskeriet. Opfordringen til dette Møde udgik fra »Den slesvigske Forening«, men blev efterfulgt af Opraab fra omtrent alle nationale og antityske Samfund, saaledes »Dansk Samfund«, hvis ledende Aand Grundtvig var, »Trykkefrihedsselskabet« og »Skandinavisk Selskab«. Det blev derved tillige en Oppositionsfest, og Studenterne var dengang saa godt som alle fødte Oppositionsmænd og fulgte med Be­ gejstring sine Førere Lehmann, Clausen og Ploug. Donningerne efter