StudenterSangforeningen_1839-1889

36 C. J. Hansen. Udflugter og Tog førte an i en Korsang, passede han paa som enSmed,*) og jo flere Trækninger han foretog med Ansigtet, (det var hans Vane, naar han var rigtig med), jo bedre Tegn var det for os paa, at Sangen gik godt. Han selv elskede Studentersangforeningen og har tit fortalt mig, at han betragtede det som en Lykke for ham, at han var kommet til at staa i et saadant Forhold til den. Mærkeligt nok var det hans Stilling i Sangforeningen, som blev Anledning til, at han kom til Hove hos Frederik den syvende og Grevinde Danner; (det var som Akkom­ pagnatør til Hostrups »En Scene i Nyboder«, der var blevet forfattet til Opførelse ved en Julefest hos Kongen og udførtes af Kr. Mantzius (som Matrosen) og hans Kollega ved det kgl. Theater Knudsen som Landsoldaten.«) (Zinck: Fra min Tid.) Han var en ægte Kunstnernatur, et Stemningsmenneske, som med en velgorende harmonisk Hvilen i sig selv formaaede at give sig fuldt og helt hen, derfor var hanen trofast Ven lige godt som »bror« og »farbror« — Aldersforskel spillede for ham ingen Rolle, og han var lige saa hurtigt Dus med de yngste som med de ældste; han er vist i det Kapitel kommet gamle Fader Rahbek nærmest**) — derfor havde han ingen Fjender, i alij Fald var det ikke hans Skyld, og fik han saadanne, varede Fjendskabet lertid Teksten var noget utydeligt skrevet, især naar man stadig maatte have Ojnene med Noderne, bad han Hansen om at sufflere ham Teksten. En forfængelig Komponist vilde her have været ængstelig for sin smukke Kom­ position og have anstrengt sig for at gore alt sit til, at det hojgunstige Publikum maatte applaudere, men hvad gjorde Kammermusikken? Han havde sine evige Lojer af at forstyrre Chr. Lund ved at sufflere ham en splittergal improviseret Tekst: »Han gynged paa Maven« — et gemytligt Sideblik op til Chr. Lund for at se, om han lod sig forstyrre — »og trak sin Smedemor« — et Nik til Guldberg, omtrent som han vilde sige: »Nu skal Du se, nu gaar han i Stykker!« — »Da hørte han en Tisken af hele store Kor« — og saaledes vildere og vildere hele Sangen igennem. Chr. Lund holdt heldigvis Kontenancen, og den smukke Sang gjorde fortjent Lykke. *) Ikke sjældent, naar han mærkede, at en eller anden af Sangerne stod og fedtede i det, tilbrolte han ham fra Dirigentpladsen midt under Koncerten den manglende Tone med sin, især paa de senere Aar unægtelig noget sprukne Primotenor; saa et lille og gemytligt og forstaaende Smil til Sekundbasserne og en forsoren Grimace til Primotenorerne, og saa videre i Teksten! **) Han f'rembyder ogsaa en mærkelig Parallel til en af Upsalasangens Fædre, »gubben Hæffner«, som var alle Studenters »farbror« og tiltalte dem alle med »du«. Dette havde han gjort, siden Studenterne engang havde bragt ham en Ovation, paa hvilken han svarede med de Ord: »Tack skal ni ha, gossar! Ta mi tusen dj— r kaliar jag inte hadanefter alla studenter for du!«