StudenterSangforeningen_1839-1889

Upsalatoget 1875.

188

Mæler ej hist en Mølleaas*) Mumlen Motalaströmmens Saga p aa ny? Medens I mætte mæskede Maver, Kroppene kaldes ej af dens Gny

Derfor, n aar sent i Tidernes Aften

Valfader sam ler Slægten til Doms, faar jeg med Schölten,

Hillerøds Hovding, adskilt fra Jer min egen Kupee. Ogsaa en munter Erindringsvise er Chr. Richardts »Opfarten til Upsal« (»Halvhundrede Digte« S. 29.) Over Stockholm, hvor Finnerne stødte til det øvrige Tog, ankom man da den 3. Juni Kl. 7 til Upsala. D. 4de gaves den storartede Ban­ ket i en nyopført Bjælkehal mellem de to Sidefloje paa Orangeribygningen i »Botaniska trådgården« og med Dorene aabne til de tropiske Glashaller. 1600 Mennesker deltog i Middagen; Eftermiddagsfesten ude i Haven talte over 4000 Deltagere. Her var Sange af Henr. Ibsen, Jonas Lie, Carl Ploug og Chr. Richardt, og hvor løftet Stemningen var, ses af, at Festen sluttede med en Runddans paa »Stora torget«. D. 5. Juni gik Toget til Gamla Upsala, hvor Carl Ploug og Docent Frithjof Holmgrén talte paa Ættehojene, og hvor særlig den sidstes malmfulde Stemme hørtes tydeligt i vid Omkreds; de gamle Mjødhorn fyldtes og tomtes paa Nordens Fremtid — storste Delen af Mjøden fik for Resten de drikkende i An­ sigtet, fordi Nutidens »paltuge Pilte« i deres vanslægtede Uvidenhed om Fædrenes modus bibendi vendte Spidsen af Hornet opad — de samlede Sangforeninger afsang »Længe var Nordens«, saa flojtede Lokomotivet og dampede snart efter op mod Dannemora med os. Imponerende var Henmarschen til Festpladsen rundt om Gruberne, hvor der nogle faa Alen fra en endnu laa ren hvid Sne, medens Jorden rystede under de mægtige Dron fra Klippesprængninger foretagne til Ære for os. En en­ kelt Mand, Baron Tamm, beværtede det store Antal Gæster og blev ogsaa baaren i Guldstol Pladsen rundt under begejstrede Hurraer. Men Glans­ punktet af Dagen — ja af hele Mødet — var Eftermiddagen og Aftenen paa Laksøen midt i Elfkarleby Vandfald, der er nok saa imponerende som Trollhattan. Mennesker havde gjort deres til Festens Forherligelse: Granerne hang fulde af glødende Oranger, »og man maatte frit spise af alle Træerne i Haven«, stensatte, mosgroede Kilder sprang med »gull- droppa«, serveret af Dalkullar i Nationaldragter, Laks fandtes i Over- flødighed, lige fra en mægtig Kavaler, der forbindtligst havde ladet sig fange under vort Ophold og nu i sit Net blev opstillet ved Talerstolen, til an*) R aavad.