StudenterSangforeningen_1839-1889

186 C. J. Hansens Død. Upsalatotoget 1875. har haft en Jerndorff dertil. De har ogsaa alle tre hørt til de op­ livende Elementer i Kammeratlivet, Jessen tillige som Visedigter og lyrisk Taler. Den storste musikalske Kapacitet er »den fra Privatkoncerter bekendte Basbaryton, en Læge her i Byen«, Gronlund, der bl. a. med Held er optraadt som Chr. Lunds og Carl Møllers Arvetager i Rektorens Parti i Ruskantaten. Hovedbegivenheden i 1875 var Upsalatoget; men et Par Maaneder for mistede Sangforeningen et af sine kæreste Medlemmer, hvis Navn Læserne har mødt mangen Gang paa disse Blade, den lige til det sidste livsglade og elskværdige Kamme r mu s i k u s Hansen. Det var ogsaa med en oprigtig Sorg, at Sangforeningen sang Plougs smukke »Farvel« over ham: føre Tonens gyldne Malm, altid varme Mandens Sjæ l; og hans Længsler, Haab og Dromme derfor er der Sorg til Stede løftes over Døgnets Kvalm. nu, vi sige ham Farvel. Til hans Efterfølger valgtes Malling med stor Majoritet. Man havde selvfølgelig henvendt sig til Heise, men han havde som tidligere ønsket sig fri, og saaledes blev det da Malling, der kom til at dirigere paa det storartede S t u d e n t e r mø d e i Upsal a, vistnok det uigenkaldelig sidste. Den trykte Beretning herom er meget fyldig, og vi genkalder derfor blot de aller mest fremtrædende Fester. 1ste Juni Kl. 1 til Malmo — tillstallning — til Lund, Prøve, Kon­ cert, Seksa i Botaniska trådgården til Kl. 3 Nat. (— nkl.) Vi blev nemlig vækket ved Kanonsalut Kl. 4, og saa nord paa Kl. 5 med Toget, trukket af et smagfuldt dekoreret Lokomotiv med en dansk og en svensk Studenterhue paa de to forreste Puffer. Efter adskillige Forfriskningsbyer, blandt hvilke navnlig Aneby med sin Punsch var uendelig velkommen, standsedes hen ad Aften i Norrkoping, hvor mange af os for forste Gang saa en brusende Fos; midt i Byen og drivende en Mængde »Brug« løber den brede Motala Strom i hvidtskummende Hvirvler. En ung begejstret Lundenser blev saa grebet deraf, at han følte Trang til at bringe et Takoffer; han greb i Lommen og fik fat i et Par hvide »Med en Dunder til Sengs vi drev, med et Dunder vi vækket blev.« Kun en Tjeners Lod i Livet, ingen Snillets Sejersglans — ædle K aar dog var ham givet: Hjertets Sangbund, Kunstens San s. Derfor kunde Strengen sitre tit af ægte hjemlig Klang, derfor Glimt af Lune knitre under Rhythmens lette Gang. Derfor kunde Tankens Stromme Derfor kunde Ungdomsglæde