StudenterSangforeningen_1839-1889
178 Carl Møller: Aarhusturen 1871. den tropiske Varme gik Dansen livlig, man fornyede sine Bekendtskaber fra om Formiddagen, man gjorde Kur, skaffede sig hævngerrige Rivaler paa Halsen, — — Nej stop! At beskrive et Bal i en Provinsby, hvor Sangforeningen er Gæst, for denne Forenings Medlemmer, det turde dog være fo r overflødigt! Næste Formiddag Kl. 11 tiltraadte vi Hjemrejsen, naturligvis land værts. Opholdet i Aarhus havde ikke gjort vor »Kaptajn« sø . . . om Forladelse, jeg mener vort gamle Bud Rasmussen søstærk. Det var Synd at sige, at vi gjorde Indtryk af at være udmattede, Humøret var lige saa ellevildt som paa Udturen,*) og vi i den sindssvage Kupee af sendte det ene Telegram efter det andet til de Venner, vi nys havde erhvervet os i Aarhus. Som Eksempel paa Arten kan anføres det Par Linier, vi sendte til Dr. Glæsel, der sammen med sine unge Stedsonner, Brødrene Risom, havde vist os saa megen Gæstfrihed: »Her bor Risom, her bor Glæsel, alt det andet er kun Fjas!« I Nyborg overraskedes vi paa det glædeligste ved, at en Del Ind byggere med Byfoged Becker i Spidsen indbød os til at benytte den halve Times Ophold til at nyde nogle Forfriskninger med dem. Vi fandt ingen Anledning til at afslaa denne Anmodning. For Fuldstændigheds Skyld skal det til Slut bemærkes, at vi i Korsør fik Skildpadde til Middag. Carl Møller. Kort efter denne Tur, som Liebmann havde haft stor Ære af, trak han sig tilbage, som man dengang haabede kun for en Tid, fra sin Virksomhed som Musikassistent, for at læse til Eksamen, og blev afløst af Otto Malling. Ogsaa Alb. Møller havde kort för trukket sig tilbage, og Kassererposten var blevet udvidet med Forretningerne som Arkivar og Bibliothekar og overtaget af Elberg.
*) Et Eksempel herpaa er anført paa Side 127.
Udg.
Made with FlippingBook