StudenterSangforeningen_1839-1889

170 »Den gale Kvartet«. (S. 162), aftrykker vi samtidig med Forfatterens Tilladelse den morsomme Vise, som tre af denne Kvartets Medlemmer havde lavet en Aften paa Sommerlyst:

Dingelingeling! M el.: Min T ip - T ip - T ip -

Har jeg ej Ret; I troede, det gik let at faa en riglig net Studentersangkvartet. Men pyt! I fik kun Masser af dem vi kalder Basser,

Vor Faber ej er wunderschön som M aj; men med hans Sang, oh n e j! der er en Faber dabei! Det er kun smaat med Sangen, den er i Overgangen, og dingelingelingelang, det bli’er dens Undergang. Det er en Trøst, at dog vi har een Røst, der synger, ja med Lyst, helst af sit fu ld e Bryst. Han før’ et Liv, ja Gude-, »naar Katten den er ude«,

og dingelingelingeling, de synger ingenting. En Stemme hvas

har Peter (ikke M ads)/) der kun som förste Bas indta’er en sidste Plads. Af Bille kan han bruges, hver Gang de aabner Suez. Han dingelingelinglede paa en Pyramide! Den Moller kort han lever piano fort, Musikken er hans Sport, alt gör han paa Akkord. Hver Middag ved sit Taffel han bruger Stemmegaffel, han dingelingelinge ik­ ke selv en Stemme fik.

og dingelingeling, o ve for hans »Forlovede«. Her ser I, a k ! det fæle Rakkerpak,

som efter denne Snak vil drikke nu med Tak af vore fulde Hjerter for vore fuld — nej ædru Værter, som dingelingelinge pyt! for en Kvartet blev snydt.]

*) Hansen.

»Den 27. Maj samledes vi lykkelige Aarhusfarere i et Antal af c. 70 Sangforeningsmedlemmer paa Jernbanestationen. Hvorfor i Alverden vi skulde gore Turen til Aarhus ad den lange Jernbanerute fremfor ad Sovejen, var os en Gaade. Der gives jo onde Tunger alle Vegne, og vore onde Tunger ymtede noget fordægtigt om, at vor Økonomidirektør, Kaptajn Collin Lundh, i sin Egenskab af In­ spektør for Landeveje ikke plaskede saa husvant til Vands som til Lands. Men dette var naturligvis kun en lav Insinuation; meget snarere gik vi landværts af Hensyn til Rasmussen, vort gamle Bud, for