StudenterSangforeningen_1839-1889

Kolclingturen 1S70.

167

i den Illusion at være Vidne til Slottets Brand, der spejlede sig i den blanke Sø i Forgrunden. Her holdt Chr. Richardt en gribende Tale, hvori han sammenlignede den enlige Stenkæmpe, der endnu stod paa Tinden af Taarnet i fuld Rustning og med Ojet vendt imod Syd, med Hans Kryger, der uforfærdet talte Danskhedens Sag midt i Fjendens Lejr. Ogsaa den følgende Dag vaktes der alvorlige Tanker ved flere patriotiske Taler paa Skamlingsbanken, hvor der var modt en Mængde Sønderjyder; den forunderlig blandede Stemning, der vaktes af de her­ lige naturskønne Omgivelser, den lystige Ungdomssang og de stille haa- bende, fraskilte Brødres Nærværelse, gav Opholdet her i Kolding en Ind­ holdsfylde, som faa af vore Ture kunne opvise. Imod dette var selv det animerede Bal, hvormed Opholdet sluttede, dog mere dagligdags, især for saa forvænte og forkælede Kavalerer som Studentersangerne. Det alvorlige gemtes dog dybest og glemtes sidst; det staar ogsaa nu en Snes Aar efter for Erindringen som det uudslettelige Helhedsindtryk. Efter Hjemkomsten opfriskedes Minderne ved den umaadelige gla­ serede Lerbolle, som var blevet fabrikeret i Anledning af Studenternes Besog, og som Ejeren skænkede os forsynet med Inskriptioner til Erindring. Den pranger endnu ofte paa vort Bord. Ogsaa vi følte Trang til at skænke Ophavsmanden til denne uforglemmelige Tur et synligt Erindrings­ tegn til Tak. Der sendtes da ved Soldet Herman Tetens en Glaspokal med Indskrift »Se god Morgen« og følgende Skrivelse: »Studentersang­ foreningen føler den storste Trang til at sende sin trofaste Kammerat Herman Tetens den ikke ubekendte vokaliserede Hilsen »Se god Morgen!« Men da den fra den prægtige Pinsetur til Kolding herskende Hæshed endnu ikke ganske har fortaget sig, maa det befrygtes, at denne Hilsen i vokaliseret Skikkelse ikke vilde kunne hores i Kolding, selv om den bragtes af det fulde Kor. Derfor er det anset for rigtigst at pokalisere denne Hilsen, og i denne rigtignok skøre men dog mere sendelige Form bedes den modtaget med kammeratlig Velvillie!« 1870 skænkede os en ny betydningsfuld Kant at e af Ha r tmann ved den danske Folkeforenings Sorgefest for Orl a Lehmann. Hvem skulde tro, at denne i alle sine Enkeltheder saa fint udarbejdede Kantate er nogle faa Dages Værk; ja Komiteen for Festen har for Resten paa For- haand næret stor Tiltro til Hartmanns Heksemesterevner: forst d. 25. Okt. fik han Teksten, og Festen skulde have været holdt den 5. Nov.! Den blev i øvrigt udsat til d. 26de, men alligevel var det godt gjort. Musikken gjorde fortjent Lykke, og det er vanskeligt at sige, hvilket af de fire Numre, hvoraf Kantaten bestaar, man skal give Fortrinet. ' Ved en Aftenunderholdning 11. Marts 1871 optraadte Edv. Hvidts