StudenterSangforeningen_1839-1889

142 Bornholmsturen 1866. naadig at udføre adskillige Bravourarier, der modtoges med en sand Bifaldsstorm og en saadan Masse Blomster, at de fyldte en stor Torve­ kurv, der formodentlig »for tillfållet« efter Signoraens Ønske fandtes hensat mellem Kulisserne.« Ogsaa ved Eftermiddagens Festligheder paa »Sommerlyst« udfortes der adskillige Studenterlojer til stor Moro for Værterne, baade en Ouverture for Fantasiinstrumenter under Zincks An­ førsel og forskellige Jonglørpræstationer, blandt hvilke præsenteredes en allerkæreste og til næsten menneskelig Fuldkommenhed dresseret Abekat, der høstede fortjent Bifald. Afskedsfesten i Pavillonsalen var meget hjertelig; man havde nu i fire Dage levet sig sammen med den gæstfri og elskværdige Befolkning, saa det faldt haardt at sige Farvel. Prof. Hartmann bragte det officielle Farvel, men det fulgtes af mange andre specielle Taksigelser til særlig ihærdige Værter, saasom Pastor W olf og den utrættelige Forer paa hele Rundrejsen, Postmester Henningsen, Da^ rnerne, og til Slutning endnu en Gang dem alle, alle, alle. Saa for­ vandledes i en Hast Spisesalen til Dansesal, hvor Ungdommen svingede sig til den lyse Morgen, uagtet man allerede skulde om Bord et Par Timer efter, KL 5. Endnu et Levvel, og »Merkur« gled hen over den blikstille Havflade til Ystad. Her ventede endnu en hjertelig Modtagelse af Ystadbeboerne, en Frokost lige saa splendid som »lifvad«, hvortil jo rigtignok et hojst duperende arrangeret lille komisk Intermezzo bidrog- betydeligt. Togets Fører, Zinck, rejste sig nemlig, da Punschen var kommet paa Bordet, og begyndte med tækkelig Beskedenhed paa en Tale: »Det ligger n æ r -------- Hm — Det ligger nær — — « Endnu et Par haabløse Tillob, og han gik i Staa, men vendte sig til Collin Lundh: »Jeg ved sgu’nte, hvad der ligger nær; nu maa Du gaa videre!« Den altid slagfærdige Kaptajn var ogsaa øjeblikkelig beredt og fortsatte: »Ja, det ligger nær, dette skonne lille Øland, som vi nys forlod o. s. v.« Midt under sin Svada afbrødes han af Christopher Moller: »Se saa, nu har Du talt længe nok; lad nu mig!« Og saa sluttede han Talen; Til­ horerne var umaadelig imponerede, men der var jo nok de Danske, som kendte deres Pappenheimere, og for hvem det laa nær at tro om deres gemytlige Fører, at han ikke havde kunnet fornægte sit Skuespillertalent men havde arrangeret en lille Privatkomedie; vi ved jo godt, »han siar en pæn Lilletromme«. Nu naaede Stemningen snart Højdepunktet, og i en hojsalig Tilstand korte, eller rettere kortes, man gennem Sverig. En af de ældre Deltagere havde sin Son med sig; denne var »moj owwe- wunnen« saa et andet Medlem sagde til ham: »Din Fader vilde vende sig i sin Kupee, hvis han saa det!« — Under Sangen »Der er et yndigt Land« lagde Sangerne til Land i København ved Aftenstid.