StudenterSangforeningen_1839-1889

140 Bornholmsturen 1866. sædvanligt var Havet ugæstfrit, eller i alt Fald havde »den Æolus, som kaldes Stormens Gud« muligt været tilskyndet af den giftige Fru Avind til at slippe en kraftig Vind, nok sagt: Der blev et Himmel-Veir og en Poetisk-Storm, Mens hver paa Dækket laa, og vreed sig som en Orm. Den hele Himmel blev med Skyer overtrekket, Det mørkt blev som en Nat, man kunde ey paa Dækket Et forsynligt Medlem trakterede alle de anstukne med Svedsker, men det hjalp ikke; snart var der kuri en halv Snes Mennesker, der ikke var søsyge, og dem gjorde Chr. Bruun det af med ved Hjælp af en Bitter­ snaps, han selv førte med som Præservativ mod Søsygen. Man naaede forst Rønne Kl. 10 Aften, men Modtagelsen i Land var ikke mindre stormende end paa Søen, saa Genvordighederne var snart neutraliserede. Næste Morgen begyndte Sejerstoget Øen rundt, forst til Hasle, hvor Agent Munch havde ladet alle Skillerummene i sit Hus fjerne for at skaffe tilstrækkelig stort Lokale til at rumme Sangere og Værter — og saa talte Værterne endda stadigt om »de smaa For­ hold«, de herovre havde at byde! I et stadigt voksende Vogntog, der til Slutning talte over 50 Vogne, gik Turen over Jons Kapel, Hojegaard, Allinge og Sandvig til Hammershus’ mægtige Ruiner paa en af de skonneste Pletter i Danmark. Efter at have sværmet omkring blandt alle de skonne og minderige Steder samledes man i Borggaarden, hvor Giemenskerne havde bredt deres Duge og gav de torre Varer, Sandvig- og Allingeboerne de vaade Varer, assisterede af Æolus, som gav en Byge af Ærgrelse. Efter Solnedgang, da man til Trods for ham var blevet endnu mere glade, fik han selve Jupiter tonans ophidset imod Sangerne, et vældigt Tordenvejr trak op og lyste dem med sine Lyn hjem til Allinge og Sandvig, hvor de skulde overnatte. Næste Dag gjaldt Besøget forst den mærkelige Rundkirke i Olsker, dernæst de dejlige Klipper om »Helligdommen«, som man endog havde den sjældne Nydelse at se fra Søsiden i Baade. »Paa den ene store Gaard efter den anden modtoges man af Befolkningen i tætte Skarer; flere Steder opførte man smaa Koncerter i det frie, i Helligdomsgaarden, Lehnsgaarden, Randkløvegaarden; der var virkelig noget æventyrligt i denne Række af Besøg; Tiden løb, Naturen skiftede Udseende, men eet blev uforandret, den Hjertelighed, der mødte os alle Vegne.« Dagen endte i Madvigs beromte Fødeby, Svaneke, i hvis Raadhussal den livligste Stemning herskede, kun afbrudt af en i de Dage let forstaaelig alvorligere Episode, Hin anden mere see; hver laa og holdt sig fast, Een ved et Anker-Tov, en anden ved en Mast.