StudenterSangforeningen_1839-1889
133
Sangforeningens 25-Aars Jubilæum.
tiden at faa saa mange Medlemmer samlet, at Jub i l æe t kunde fejres med Glans paa selve Dagen. 1864 var der oven i Købet lidt Tvivl om det sommelige i at jubilere, men man besluttede sig dog dertil og tænkte da at ville festligholde Jubilæet paa Datoen for Foreningens forste offentlige Koncert 19. December; da denne Dag imidlertid indebar et friskere sørgeligt Minde, Kongens Bisættelse det foregaaende Aar, ud sattes Gildet til den 20de. Festen var særdeles vellykket; der herskede den hjerteligste kammeratlige Stemning blandt de 102 Deltagere, hvor iblandt var en Del ældre fortjente Medlemmer; Taler og Sange vekslede i rig Mangfoldighed; vi har allerede haft Lejlighed til at citere Plougs Kantate S. 1 og 7 »Hummers« gemytlige Brev fra Augustforeningen S. 28, Ottos »Fra 1839 til 1864« S. 99 og Vilh. Rodes »Et og andet« S. 17. Vi har omtalt, at Afgangen i Medlemsantal var ikke ubetydeligt (90 Medlemmer); det varede indtil Okt. 66, for det atter naaede de 200. Der kom selvfølgelig dog ogsaa friske Kræfter ind, deriblandt saa vel fortjente Tenorer som H. S. Theilade (Præst), S. Hytten (prakt. Læge) og F r. P h i l i p sen (Undernotar). Navnlig har Sangforeningen haft meget faa Tenorstemmer, — hvis den overhovedet har haft nogen — der overgik Philipsens Stemme paa een Gang i Renhed, Skonhed og Styrke, Morbroderens, Not. publ. Abrahams end ikke undtagen. Han var derfor selvskreven til Primadonnapartier i de komiske Operaer og havde navn lig et Sopranparti, hvori han var uovertræffelig som en skuffende Kopi af Carlotta Patti, den beromte Latterarie, som han efter musikkyndiges Mening skal have sunget i Virkeligheden bedre end Divaen selv. Vi vil ogsaa senere faa flere Eksempler paa hans Lystighed og Over givenhed paa Turene; han har baade i den ene og den anden Retning været Sangforeningen en god Støtte. Ogsaa i Hy t t e n fik Sangforeningen en stærk og udholdende Stemme; paa Primotenoren er ofte en enkelt Stemme mærkelig egnet til at fylde og veje op mod selv en stor Be sætning af Understemmer, og Hytten har mangen Gang støttet det store Kor med Bravour, ligesom han bestandig var en gemytlig Kammerat. Men eet Tab led Foreningen i 1864, der tillige gor dette Aar til Grænseaar: den 6. Maj sluttede Chr. R i c h a r d t sin Virksomhed og afløstes af Chr. Lund, der saaledes med C. J. Hansen delte Æren for den rige Virksomhed i Aarets sidste Halvdel. Hansen havde for Resten sammen med Richardt af Generalforsamlingen 6. Maj faaet en varm Paaskonnelse for Iver og Opofrelse i Foreningens Tjeneste, og Chr. Lund har ærligt fortjent en lignende. Richardt havde i øvrigt heller ikke aldeles slaaet Haanden af os, som Joh. Helms skrev i den muntre
Made with FlippingBook