StudenterSangforeningen_1839-1889

Virksomheden i Slutningen af 1862.

126

traadte i Bifaldets Sted. Da »Den tapre Landsoldat« intoneredes, saa brød Hurraerne løs, og hele Tilhørerskaren stemmede med i den sidste Linies Hurraer. Om Eftermiddagen drog alle med et Musikkorps i Spidsen i Proces­ sion ud til Festen i Marieskov, Allan Dahl med Studenterhue aller forrest med Sangforeningens nye Fane, som nu havde Lov at være udfoldet; under Farten gennem Holsten værgede Ottesen om den som en ængstelig Hone, Kielerstudenterne havde set skævt til den langagtige Kasse blandt Bagagen og den uindpakkede Fanestang, men her vakte den Jubel, hvor den kom frem. Sent om Natten vendte man til Vogns tilbage til Flensborg. Den følgende Dag, Lordag d. 26de, stod »Flensborg Borgerforenings« storartede Fest paa Graasten. Kl. 12 drog man til Vogns og pr. Damp­ skib derud. Der var rejst et kæmpemæssigt Telt, under hvilket de flere hundrede Festdeltagere sad til Bords. Sangforeningen maatte op med alt, hvad den ejede af Sange. Kammermusikken havde de sidste Dage været i nedtrykt Humør, fordi der gik det Rygte, at Søkadetternes Lyst­ kutter med hans Son om Bord var gaaet under i den stærke Storm. Nu indtraf der Telegram til ham om, at alt var vel; i sin Glæde blev han rent ellevild og kørte hjem fra Graasten med en ordentlig Pisk. Næste Dag vendte Sangforeningen hjem over Svendborg og Korsør med de rigeste Minder, den endnu havde medbragt fra nogen Tur. — Det indholdsrige Aar bragte endnu foruden den sædvanlige Efter- aarsskovtur den 30. August en lille Ekstraskovtur til Fortunen efter Ind­ bydelse af Vinhandler Mønster og Proprietær Holstein den 6. Sept. og sluttede med ikke mindre end to store Koncerter eller Aftenunderhold­ ninger, 10. Dec. i Studenterforeningen, 18. Dec. i Kasino, hvor der foruden Koncert gaves Balletten »Op og ned« og en Genopførelse af »Leonora di Massa Carrara« med følgende forandrede Rollebesætning: Orlanduccio, Chr. Lund; Leonora, Jerndorff; Corradino, Liebe; og Petti- voce, Emil Poulsen. Den sidste Koncert var foranstaltet til Fordel for den kunstneriske Udsmykning af Sangforeningens fremtidige Lokale. Den 11. April var Kransen hejst paa den nye Studenterforeningsbygning; da det viste sig, at det vilde blive for kostbart for Byggefondet at udrede saa meget til et enkelt Lokale, tog Sangforeningen selv fat, tilskød 400 Rdl. til Byggefondets 400 og forskaffede Tegning til den smukke pompeijanske Dekoration, som endnu bestandig fryder vort Oje, om den end nu efter den Restauration, der fandt Sted i 1884, er blevet en Smule mindre overdaadig end tidligere. Blandt de sidste Aars Tilvækst kan nævnes fra 1861: Frits Hart-