StudenterSangforeningen_1839-1889
Svendborg—Nyborgturen 1858.
100
de yderst fremskudte Poster mod Syd i Sønderjylland og vedblev at holde sig der til efter Preussernes fuldstændige Enebemægtigelse af Slesvig (jfr. Chr. Richardts smukke Mindedigt i »Billeder og Sange« S. 48). Han fik dog Lejlighed til at fore an paa en enkelt Sangforenings tur. Man havde nemlig faaet Smag paa Rejselivets Behageligheder, og da man nu oven i Købet gjorde en god Gerning ved fra saa mange Steder i Landet som muligt at lokke Penge ind til Studenterforenings bygningen, saa er det let forstaaeligt, at man nu fik Bisselæder i Skoene og i de følgende Aar fartede rundt til alle Landets Egne. Intet Under, at Rejsetasken blev Ottesens mest kendte Attribut*), som det hedder i Chr. Richardts Jubilæumskantate:
\ Ottesen med sin Taske,
Mindes I de glade Togter, naar vi floj som Smagens Vogter ud i en kær Provins! hvor man traadte op behjertet, blev bekranset og beværtet som en fortryllet Prins!
som paa Halen monne daske, — ak, den er vel Støv og Aske! **) Rasmussens Stræb med Partitur paa Slæb.
Den forste Tur — Maj 1858 — gjaldt S v e n d b o r g og Ny b o r g . Alle de tre, fra hvem vi har hentet det folgende Referat af denne vellykkede Tur, Ottesen, Chr. Bruun og Albert?Moller, samstemme i at prise den Blanding af Poesi og munter Ungdommelighed, der prægede denne Tur. Allerede selve Indsejlingen til Svendborg i det herligste) Foraarsvejr, da den dejlige Egn stod i sin forste friske Pragt, henrev alle Deltagerne til en Begejstring, der ikke blev mindre, da de modtoges), af Byens Be folkning ved Landgangen. Modtagelsen var storartet, takket være Kam merherre Jessen, der var en ganske fortrinlig Leder af Borgernes Fest ligheder. De følgende Dage tilbragtes med Sejlture, Køreture og Besøg paa Taasinge (Valdemarsslot) og Hvidkilde og endte med Koncert og Bal i Christiansminde. Værterne vidste ikke al den Stads, de vilde *) Det gik for Resten denne beromte Rejsende som sa a mange: de kender fjerntliggende Steder, men ikke de aller nærmeste. P aa en Generalforsam ling i 1864 blev der debatteret om en Skovtur, og herved kom den dyg tige Økonomidirektørs sorgelige Mangler for Dagen. Protokolforeren har med to tykke Streger under og et Udraabstegn efter ført til Bogs: »Ottesen kender ikke Grdndal! men beklager sin Uvidenhed derom.« ” ) Næppe. Den skal i alt Fald være set endnu for et Par Aar siden.
Made with FlippingBook