StudenterSangforeningen_1839-1889

Heise drager til Sorø.

98

akademiske Verden og flere fremragende Kunstnere, deriblandt den store Skuespiller, Prof. N. P. Nielsen, som ved Gildet reciterede Plougs »Fostbrødrelaget« og Runebergs »Sven Dufva«. En næsten uendelig Række af Taler holdtes af værende og vordende Beromtheder, blandt de sidste en Skaal af Student Bjornstierne Bjornson for et fortroligt Samliv mellem Nordens Studenter. Det følgende Aar gik roligere uden store Fester og kun med een Koncert, 30. April. I Slutningen af Aaret døde Muxoll, og der skete fra den Tid af den Forandring, at Økonomidirektorposten blev delt i to, en Sekretær- og en Kassererpost. Til disse valgtes Ottesen og Alb. Moller, og kort efter modtog He i s e Udnævnelse til Sanglærer ved Sorø Akademi og f o r l o d os i Begyndelsen af 1858. Den 10. Februar holdtes en smuk Afskedsfest for ham i Studenterforeningen, hvis Festsal var smykket med morsomme Illustrationer til Heiseske Kompositioner, og hvor der ligeledes var Overflod paa baade smukke og morsomme Taler og Sange. Foruden G. Rodes »T il P. Heise«, en Sang af S. Kneift (o: Cand. jur. Benzon): »ForSanggudinden« og Ottos: »T il Sorø« havde Vilh. Rode skrevet en Sang til Mel. »Og det var den unge Hr. Pedersen«: i femte og ottende Vers tiltales han saaledes: 0 Heise, hvad haver Du gjort, min Son, Men skulde dinUngdoms Vidieskud Du kommer jo fra Dyner ned i Halm ; faa Masser af Mos omkring sin Bark, kan 10 Favne Brænde foruden Lon saa rejse vi alle til Sorø ud erstatte Dig vort Sam livs ædle Malm? — p aa tredje K lasse koster det 9 $ — Ak ve Dig — os herlige haver Du ej, Som Jøder ved Jerichos Mure vi da min Son, hvad vilde Du p aa den Galej? skal synge, sa a Mosset falder a f! Prisen for alle Sangene bærer dog Chr. Richardts noksom bekendte Kantate (i Smaadigte S. 27 i en lidt forkortet Form): »Om, af og til P. Heise«, for storste Delen til Heiseske Melodier, deriblandt »Kvad« paa Melodien af Romancen fra Ruskantaten »Her sad de gamle Fæ d re«: Og skriv os sa a et Sangspil Ja slaa kun dine Strenge helt frydeligt, med Klem og Fynd, — thi saadant er der Trang til men slaa ej dine Drenge, betydeligt! for det var Synd! Begyndelses- og Slutningskoret var komponeret af C. J. Hansen, og heri havde han i kraftig realistisk Udmaling af Teksten ubarmhjertigt, og saaledes at i al Fald Tenorerne kom til at føle Afskedens Smerte, Og det var den unge Hr. Peter Hei­ se, han var altid vores Dæggelam; han fik sig i Sinde at løbe sin Vej, se derfor holde vi nu Fest for ham: Man glæder sig her, men har Sorgen i Gem, s a a græder man, n aar man kommer hjem !