StudenterSangforeningen_1839-1889

92

Tilvæksten 1855—57. Upsalatog 1856.

Tilgangen havde været temmelig betydelig; i 1855 endog 68, der­ iblandt ikke mindre end fire senere Højskoleforstandere: L. Schrøder, Ernst Trier, Chr. Baagøe og L. Budde, desuden Arthur Abrahams (Cand. phil. Sproglærer), Oct. Hansen (Højesteretssagfører), Alb. Andresen (Direktør i Livsforsikringsanstalten), Chr. Bredsdorff (Skolebestyrer), L. F. Toft (Dr. med.); i 1856 indtraadte Fr. Jungersen (Sognepræst) og N. C. A. Nissen (Overretsprokurator); 1857: J. C. G. Wilse (Fuldm. i Univer- sitetskvæsturen), Joh. Buch (Cand. ju r.; Sanglærer), Florian Larsen (Overretsassessor), Ch. Abrahams (Arkitekt), H. Philipsen (Dr. med.), J. G. Korn (Politiassistent), H. Laub (Overlæge) og G. Schepelern (Sogne­ præst); navnlig de to sidstnævnte var fortjente Lille Kors Medlemmer og optraadte ogsaa af og til som Medlemmer af Solokvartet; paa Silke- borgturen 1859 var Schepelern den vigtigste Støtte, da hverken Alb. Møller eller Jak. Steenberg var me d ; af de øvrige har Prokurator Nissen gentagne Gange i Gerning vist sin Interesse for Sangforeningen ved be­ tydelige Gaver, og Brødrene Abrahams, der slægtede deres tidligere omtalte Fader paa baade i musikalsk og selskabelig Begavelse, var et oplivende Moment i Studenterverdenen og ikke mindst blandt Sangerne. Der eksisterer endnu en Balliste, tegnet af v. Deurs, hvorpaa en Del af de mest fremtrædende Medlemmer i Halvtredserne er afbildet, alle i Studenteruniform. Den er gengivet i formindsket Maalestok paa den følgende Side; Figurerne i Rækkefølge fra venstre til hojre ere: 1. v. Deurs. 2. Joh. Buch. 3. Chr. Richardt. 4. Rieard. 5. Chr Lund. 6. C. J. Hansen. 7. Guldberg. 8. Heise. 9. Arthur Abrahams. Det var i Skandinavismens gyldne Drommetid, og Studenterne var dengang dens begejstrede Ungdomsfylking, som hvert femte Aar mødtes for at styrke hverandre og levere det praktiske Bevis for Gennemførlig­ heden af et inderligere Samliv og Samarbejde paa fælles Interessers Om- raade. Denne Gang var det Up s al as Tur at være Vært, og det lykkedes dem endogsaa at overtræffe sig selv, hertil rigtignok støttet af to meget væsentlige Faktorer, som, hvor uensartede de end kunde synes at være ved forste Ojekast, maaske alligevel kunde sammenfattes i det fælles Udtryk: godt Vejr, nemlig dels fysisk dels politisk talt. Det dannede en glædelig Modsætning til det sidste Upsalatog 1843 med den truende Tordenluft fra oven, der modtog de hjemvendende Danske med en Højesteretsdom paa 6 Gange 4 Dages Vand og Brød over Goldschmidt og Sagsanlæggelse mod selve Mødets Fører Ploug for den Tale i Kalmar, som netop klarest havde udtrykt hele Togets Formaal. Denne Gang derimod stillede Kongen selv et Orlogsskib, det fra den sidste Krig

Made with