StrengeTider_1943-49

UlfKyneb

90

- desværre”. Rummene var tilpas store og toiletter og håndvaske gjorde sko­ lerne egnede til masseindkvartering, forklarede han.1 Lægernes indberetnin­ ger støtter hans vurdering. Enkelte skoler havde dog problemer med deres kloaker,12hvorimod sove- og toiletforhold som regel blev anført som gode.13 Det betød dog ikke, at alt var i den skønneste orden. Ganske vist var de fysi­ ske forhold formelt tilstrækkelige, men i praksis lod de meget tilbage at øn­ ske: De hygiejniske forhold var ofte elendige. I de fleste lejre sov flygtningene i fire-fem uger gammelt halm, og lus, mæslinger, diarré og andre mavesyg- domme florerede. Derimod var forsamlingslokaler og sportshaller åbenlyst uegnede som flygtningelejre. Det viser lægernes indberetninger. I Weinolds Selskabsloka­ ler på Nørre Voldgade boede 386 flygtninge på tre etager: ”De yderst fa vin­ duer vender ud mod en snæver gård omgivet af høje huse. Resultatet er en indelukket stank, der navnlig i de 2 nederste forsamlingssale, som fuldstæn­ dig mangler vinduer, er ubeskrivelig (...) Såfremt nogle af flygtningelejrene i Storkøbenhavn skal nedlægges, er det mit indtryk, at denne bør være blandt de første, der bliver rømmet”, hedder det i en samtidig indberetning. Lejren blev lukket den 20. juni 1945.14 I Folkets Hus på Nørrebro boede 543 flygtninge. Lejren var overbelagt, og 60 flygtninge led af mave-tarmsygdommeT Dagbladet Politiken bragte en beskrivelse af lejren i juni 1945: ”De store sale er mørke og triste, og her sover et par hundrede mennesker. Kun en lille gang er fri mellem halmsove­ pladserne. Luften er tyk og hygiejnen må under de forhold være under det forsvarlige”. Lejren blev lukket den 8. august 1945.16 Særligt sportshallerne var uegnede som flygtningelejre. Alligevel fortsatte de med at være i brug. Hallen i Ryparken rummede 299 flygtninge, Pile Allé ca. 800, Hartmannsvej 1014 og Rygårds Allé 452. Toiletforholdene var elen­ dige, og det skabte fare for epidemier. Ifølge lægernes indberetninger blev der konstateret tyfus i tre lejre, og i hvert fald på Pile Allé var der tale om en epidemi, der varede over en måned. Der kan ikke herske tvivl om, at forhol­ dene generelt var sundhedsskadelige. Det viser allerede de første indberetnin­ ger: Til 1000 mennesker i flygtningelejren på Hartmannsvej fandtes kun fem indendørstoiletter og ti udendørs spande. Der blev konstateret tyfus her 13. juni 1945.17 På Rygårds Allé døde en 16-årig af tyfus. Her blev siden lavet nye toiletter, så ”den hæslige latringrav kan kastes til med jord”, som lægen anførte i sit skema.18 Lejren på Pile Allé blev fastholdt af Luftværnschefen til trods for advarsler om elendige sundhedsmæssige forhold. Sanitetstjenesten betegnede i indbe­ retningen 8. maj lejren som ”slet”. Den var overbelagt, soveforholdene ’’elen­ dige” og de hygiejniske forhold ’’slette”. Toiletforholdene blev beskrevet som

Made with